søndag den 18. december 2011

Funky marengs!

I et forsøg på at lave gode marengskys er jeg nået frem til at marengs (ifølge mine smagsløg) smager bedst hvis de er lavet på en blanding af hvidt sukker og flormelis. Ydermere har jeg fra en fantastisk kogebog, der hedder 'The Vintage Tea Party' af Angel Adoree,  lært at lave stribede marengs. Det gør dem bare lige det sjovere at se på.

Stribede marengskys

Vil du se opskriften på de funky marengs så klik på linket herunder

mandag den 5. december 2011

Filtet sukkerstang

Nu det jul igen og nu det jul igen...!

Jeg arbejder hårdt for tiden med julegaveproduktion og derfor er der ikke meget tid til andre projekter. Men en hyggelig ting at tage sig tid til er at lave julepynt. Sidste år lærte jeg at filte. Det er en utrolig god måde at lave julepynt og bamser på.  Der er masser gode idéer på nettet til filte-projekter (søg blot på ordet: needle felting) og inspirationen ramte mig straks!

Filtet julepynt. Små handsker.

Julepynt. Filtede julestokke.

I første omgang er det blevet til sukkerstænger og små vanter. De er søde og bløde og hyggelige at hænge på juletræet eller en gren.

Vil du se hvordan man laver sukkerstænger med kartet uld og nål så klik på linket herunder for en DIY-guide med billedvejledning

fredag den 25. november 2011

365 lucky days

Jeg kan anbefale at holde øje med Lucky som i 365 dage laver et kunstværk hver dag. Det er sjovt at følge med i og hendes kunstværker har en enorm stor humor og kreativitet.

Følg med hos Lucky her.

Herunder et par eksempler fra hendes projekt:


Sleighbells silenced!

Så er det ved at være jul! Jeg er gået i gang med at producere julegaver, det er nærmest som julemandens værksted her i min stue. Men imellem julegaverne skal der også være plads til de hyggelige små projekter som kan pynte i stuen og vække julestemningen til live.

Der er et væld af broderimotiver med juletema og det er bare at kaste sig ud i at finde de bedste. Jeg fandt følgende motiv i Twisted Stitches som tændte min juleglæde og humor.

Korsstingsbroderi fra Twisted Stitches. Sleighbells silenced! Have a peaceful christmas.


Sjove og skæve broderier er bare sjove at arbejde med og er en god december-gave, fx til en sød moster!

Hvis du også vil lave julebroderier så er det bare at søge på nettet og finde et godt motiv.

Kast dig ud i det og hurra for jul!

torsdag den 17. november 2011

Fine damer og modetøj

I en kasse fandt jeg tre ark med fransk modetøj. Med billederne lå der en seddel til min moster fra hendes mormor, altså min oldemor. Hun havde fundet disse modebilleder i Paris engang og ville nu give dem videre. I dag er de så udlånt til mig og jeg kan ikke andet end at stirre på dem. De er så fine!

Gamle modebilleder. 1850.

På billederne står datoen januar 1850. Tænk at det var på denne måde man kunne checke modetendenserne ud i gamle dage. Man må sige at min oldemor gjorde et godt fund her.

mandag den 7. november 2011

Olgas sejlskib

Broderi. Applikation. Fabric appliques. Sejlskib. Piratskib.

Skibet her er et projekt jeg længe har haft lyst til at lave. Det er sådan et sødt mønster og det er jo altid sjovt at lære noget nyt, her fik jeg øvet mig i at applikere.

Størstedelen af stofresterne er fra en pose jeg købte med American Apparel stofrester. Det kan betale sig at følge med på deres hjemmeside og slå til når man kan købe nogle af deres fine rester. Stykkerne er forholdsvis små, så de egner sig virkelig godt til et projekt som dette. At få forskellige teksturer, noget der skinner, noget badedragt-stof og fint bomuld med print giver projektet et ekstra pift.

Hvis man gerne vil finde broderimønstre og gode ideer til projekter men helst ikke vil have pungen op kan jeg anbefale at gå på Flickr. Her kan man søge på grupper med broderi og finde mange gode idéer.

Skibet er lavet med kædesting og applikerede stofrester. Et rigtig hyggeligt projekt!

Kast dig ud i det og let your pirat-freak-flag fly!

Mønster til broderi af sejlskib

torsdag den 27. oktober 2011

Halloween!

Halloween græskar. Udskæring.

Raspberry stitch tæppe

Blåt strikket tæppe. Raspberry stitch. Knitting.

Jeg er altid på jagt efter sjove nye strikkemetoder og faldt over det der hedder Raspberry stitch. Det laver de fineste bobler som rent faktisk ligner hindbær og giver god dimension og tekstur til et tæppe.

Det kan være lidt hårdt for hænderne at strikke et helt tæppe med denne teknik så hold nogle gode pauser og det er ikke dette mønster man skal vælge hvis man har travlt med at blive færdig.

Synes du også det er sjovt at finde nye strikkemetoder så kig på linket her, hvor der er mange gode idéer.

For at se hvordan man strikker dette tæppe, tryk på linket herunder

mandag den 17. oktober 2011

Vingebroche

Broche af stof, perler, wire, palietter. Broderi.
Så blev endnu et projekt færdigt. Brochen har jeg arbejdet længe på og endelig kunne den klippes ud. Og selvfølgelig er den givet som gave samme dag.


Jeg havde aldrig tænkt at man kunne lave smykker på denne måde før. Bunden af brochen er et stykke stof og de blå linjer er wire der er syet fast på stoffet med så mange sting at wiren dækkes og sidder helt fast. På denne måde kan brochen bøjes og få dimension når den er klippet ud.

Broche mønster fra bog. Adventures in Needlework.
Opskriften på smykket kom fra 'Adventures in Needlework' og var en god udfordring. Det er sjovt og spændende at tænke over hvordan man kan give broderi og sytøj dimension da det jo oftest er fladt.


Princippet i denne broche kan du bruge som inspiration til at lave alle mulige former. Find et stykke stof, tegn din form og spænd det fast i en ramme. Sørg for at der er syet wire hele vejen rundt i yderkanten af din form så det hele ikke falder fra hinanden når det klippes ud. Brug perler, palietter, broderisting eller andet godt.

lørdag den 8. oktober 2011

Hvad hvis fårene talte os når de ikke kunne sove?

I et forsøg på at lave noget hyggeligt og humoristisk har jeg kastet mig ud i en form for broderi som er virkelig nemt at gå til. Man overfører en tegning til et stykke stof og syr som om man tegnede. Stingene behøver ikke være lige lange, det må gerne se hjemmelavet ud og man får nogle virkelig søde broderier at se på.

Jeg har fået en bestilling på en dug til et natbord og jeg fandt på at brodere dette sjove motiv

Broderi af får. Humor.

For hvad nu hvis fårene talte os når vi ikke lige kiggede?


Vil du se en forklaring på hvordan jeg gjorde så klik på linket herunder:

lørdag den 1. oktober 2011

En uventet pakke

Forleden kom der pludselig et postbud og bankede på og afleverede en uventet pakke. Den var så fint pakket ind i gavepapir og klistermærker med polkaprikker, tern og striber. Det er en helt speciel følelse af forventning når man åbner en pakke man ikke vidste var på vej til en.

Inde i pakken fandt jeg et kort og fint indpakkede ting og sager. Det viste sig at det var min veninde som havde sendt mig nogle ting hun havde set hjemme hos sig selv og havde følt at de blot havde været på ferie hos hende og hørte hjemme hos mig. Allerede der kan man ikke lade være med at smile.

Jeg blev så glad for hver og én af de ting hun sendte at jeg må dele det.

En gave med syting og grej.

I pakken var der: en cigaræske så fin til at have mine syting i, de fineste kniplinger som skal bruges til det helt rigtige projekt og gøre noget smukkere, de sødeste små knapper, skråbånd i guld (hvilket jeg aldrig har set før!) og tråd til at brodere og sy som tilhørte en sted-bedstemor. Tråden er på ruller af træ og det tror jeg aldrig jeg har set før. Det er næsten magisk.

I pakken var der også en grøn bog med alverdens broderi- og sy-sting som har tilhørt en ældre dame som ikke længere kunne sy fordi hendes syn blev dårligt. Det er meget usædvanligt med en bog der fungerer som en oversigt over alle de sting og viser hvordan det færdige resultat vil komme til at se ud når man bruger de forskellige sting. Det føles næsten som om at den bog, som har tilhørt en som har nydt at sy men ikke længere kan, nu er i mine hænder og det er mit ansvar ikke at lade den viden gå til spilde.

Den sidste ting i pakken er det fineste stof med et mønster af guld- og sølvtråde samt rammen så man kan lave en håndtaske. Disse ting er købt i Crome & Goldschmidt i 1975 og tilhørte min venindes brors kærestes tante. Og tænkt engang at kvitteringen fra 1975 ligger i pakken. Som jeg skrev til min veninde er der noget helt specielt ved, at der er en der har købt disse ting med en god idé om hvad de gerne ville lave og det siden har ligget og ventet på at blive forvandlet til noget helt særligt.

Jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge alle disse fine ting og sørger for at ære hver og én af materialerne. Det minder mig om, at de materialer man arbejder med når man laver kreative ting alle har en sjæl og man skal behandle dem med respekt. Det er godt at huske.

torsdag den 22. september 2011

Crumbly, buttery, sugary shortbread


Vidunderlige shortbread småkager

Skotske shortbread-småkager er én af mine yndlingsting at bage og spise. Der skal kun tre ingredienser til som du altid har i køleskabet. Den er rig på smør men det hele værd for mørdejs-småkagen er lækker!

Kast dig ud i det og let your freak flag fly!

Se opskriften herunder:

torsdag den 15. september 2011

Geisha from Asia

Så er jeg endelig blevet færdig med hvad der nok er det største, mest komplicerede og detaljerede broderi jeg nogensinde har lavet. Aahh!

Svært korsstings broderi af Geisha.

Korsstings mønster. Geisha.
Med franske knude-sting, bullion-sting, lazy daisy-sting, halve og hele korssting og bagsting er jeg vist kommet rundt om det meste. Det tog meget lang tid da mønsteret var utrolig kompliceret men det er jo det hele værd når man kører fingrene over broderiet og mærker kvaliteten og alle de fine sting der giver dimension. Endelig er min geisha blevet færdig og nu er det bare at sætte hende i en ramme nyde at endnu et projekt er færdiggjort.


torsdag den 8. september 2011

Blodbad og nålepuder!

Her til sommer har jeg arbejdet på et broderet motiv som er færdig og nu ligger og venter på at blive monteret til en nålepude. Delene er blevet vellykket synes jeg og jeg synes den er ret sjov hvis jeg skal sige det selv.

Korsstingsbroderi til nålepude. Fra Twisted Stitches.  Afhugget finger. Prick your finger.

Den er det første projekt jeg gav mig i kast med fra bogen Twisted Stitches som jeg skrev om her! Jeg synes det er fedt med projekter der tager udgangspunkt i gamle håndarbejdsmetoder og nye og funky/sjove motiver. Det giver en god kontrast.

Helt modsat af den afhuggede finger ovenfor arbejder jeg nu på (og er snart færdig med) et meget klassisk og utrolig kompliceret broderi. Det er nok det sværeste broderi jeg nogensinde har lavet. Til det har jeg skulle lære en masse forskellige teknikker jeg aldrig før har arbejdet med og det synes jeg er sjovt! Jeg lægger selvfølgelig et billede ud så snart det er færdigt...

Når dagene føles lange og hårde er det dejligt at have et projekt at arbejde på. Hvis man er proces-orienteret som mig er det en fantastisk følelse at sidde med noget og ligeså langsomt kunne se at det tager mere og mere form. Det er nærmest terapeutisk.

Det er egentlig den samme følelse man kan få når man bager. At se hvordan noget man blander sammen i en skål pludselig hæver og ånder og bliver spiseligt og lækkert. Okay, måske tripper jeg lige nu... Men nogle gange skal man jo lade sit 'freak-flag fly'!

torsdag den 1. september 2011

De flotteste sko!

Så var det jeg blev vist en hjemmeside med fantastiske sko fra England. Og der var de mest fantastiske sko jeg længe har set. Der er her tale om Tracy Neules som i samarbejde med et museum der hedder 'the museum of everything' har lavet disse skønne sko. Uuuuh hvor de er flotte!
Se Tracy Neules blog og savl over sæsonens udvalg her!

onsdag den 24. august 2011

Whoopies!

Jeg fået en gave fra den søde tante i London og den kommer der lidt billeder af her. Den tager udgangspunkt i den amerikanske kage whoppie pie som er som en lille sandwich med kage og noget lækkert i midten. Der er også et par gode opskrifter på cupcakes og dem kan man jo ikke få for mange af.

En whoopie pie er en god kage at eksperimentere med fordi man bare skal finde en kage som kan bruges til en lille sandwich og finde et fyld som er lækkert og passer til. Så man kan virkelig slå sig løs. Der er mange opskrifter i bogen med whoopies der ikke er søde, fx med tomat, oliven eller laks og her kan man også eksperimentere.

Mums siger jeg bare. Det er ligetil at begynde at savle over. Her er lidt inspiration hvis man har lyst til at prøve at lave whoopie pies.

Den fine lyserøde whoopie er vaniljekage med jordbærsirup, kokos og kakaopulver på og flødeskum i midten.
På forsiden har vi en whoopie med lavt glutenindhold, lavet på spelt med hvid chokolade og tranebær.
Her har vi en whoopie med kisebær og cream cheese-fyld, en med citron og marengs, bagerst en glutenfri whoopie med hindbær, en citron-whoopie, chokolade cupcake uden æg, og en cupcake med passionsfrugt og vanilje.
Her har vi en sticky toffee cupcake med dulce de leche på toppen. Mmmmm.

fredag den 19. august 2011

Papirklipperi

Hjemmelavet kort med knap og snor

Et kort der skulle følge med en bryllupsgave fik jeg lavet for nogen tid siden. Det er lavet af gennemsigtigt mønstret papir som jeg klippede ud til sommerfugle, fint tykt pap, flettet broderitråd og en knap sat fast med limpistol. På denne måde kan kortet lukkes ved at sno den flettede tråd om knappen. Kast dig ud i det!

mandag den 15. august 2011

Etui til brillerne

Broderet brilleetui med blomsterSå har jeg fået broderet et fint brilleetui færdig. Det er straks givet væk men et lille billede blev det til.

Projektet kan nemt efterlignes. Bare find et motiv du kan lide, sørg for at målene passer til et brilleetui, brug et stykke blødt stof til foer og sy det hele sammen.

Tip: Hvis man bruger tykt uldgarn som jeg har gjort her, kan det ske at broderiet bliver lidt skævt. Hvis dette sker kan du bruge en sådan spray-flaske til at sprøjte lidt vand på broderiet så det er fugtigt. Husk at broderiet ikke skal gøres vådt, kun fugtigt. Du kan nu forsigtigt trække i broderiet og rette det ud. Når du er færdig lader du broderiet tørre fladt. Det kan nu monteres! Dette gælder selvfølgelig alle broderier med tykt garn.

Let your freak flag fly!

Broderet brilleetui og foer

onsdag den 10. august 2011

Gaveregn fra Amerika

Hvad sker der når ens bedste søster kommer hjem fra 3 uger i the US of A? Man får da gaver fra det store land...

Gaver fra USA

På det vældigt dårlige billede jeg har taget kan man se:
  • Slap ya Mama! - seasoning for cajun food. Min søster hilste og sagde at det kan puttes på alt fra fisk, kød og salat. Meget mærkeligt firma men jeg glæder mig til at smage det!
  • Fluff! Intet mindre end smørbart marshmallow-skum. Jeg har før fået et glas og det er meningen man spiser det i en sandwich med peanutbutter. Denne sandwich er også kaldet en fluffernutter!!!
  • De obligatoriske små pakker morgenmadsprodukt som vi altid fik da mor eller far havde været i udlandet. Det bringer mange minder frem...
  • Den fineste og lækreste "Buttermilk pancake & waffle mix". Jeg rapporterer selvfølgelig når jeg laver dem.
  • Det fineste kagepynt i skønne farver. En af de fine sprinkels er formet som små dinosaurer hvilket jeg aldrig har set før.
  • Sudoku, hvilket man jo altid kan bruge
  • Et fornemt søsterforklæde med store lommer! Mon ikke man kunne brodere et par fine biller på...?

Sikke en sød søster!

mandag den 1. august 2011

Orden i sagerne!

Åh hvilken fryd! Forleden fik jeg ryddet ud i mine skabe og organiseret alle mine håndarbejdsting.
Det er utrolig tilfredsstillende at få orden på sagerne. Tænk at jeg nu kan gå hen til mit skab og finde lige de nåle, knapper, stof, perler, broderitråd og garn jeg har brug for.... Aaaaahhhhhh!

Håndarbejdsskab

Ps. Tak til min lille hjælper.

mandag den 25. juli 2011

Sukkerfattig og skøn gullerodskage

Sukkerfattig gullerodskage med rosiner og mandlerSå var det lige at der i et blad dukkede en opskrift på en lækker og sund gullerodskage op. Sunde og sukkerfattige kager er ellers ikke noget jeg er særlig vild med. Jeg synes, at hvis man virkelig skal have kage, så skal den have hele armen. Men jeg må indrømme at denne her kage er en af de bedste kager jeg har smagt, selv når jeg tænker på dem med masser smør og sukker.

I kagen er der rosiner som søder og mandler som tilføjer lidt crunch og ekstra konsistens.

Opskriften er usædvanlig fordi den meget nemt kan laves om og der nemt kan tilføjes nye ingredienser. Den kan genopfindes og er virkelig velegnet til eksperimenter. 

At eksperimentere med opskrifter og lave lidt om her og der, er noget af det jeg synes er allersjovest. Når jeg skriver nye opskrifter ind i min mad-notesbog gør jeg altid plads i siden til at notere efterhånden som jeg laver den igen og igen. Lidt af en nørd har man vel lov at være.

Vil du se opskriften så klik på linket herunder:

onsdag den 20. juli 2011

Syrlig og skøn sommer-mirabelle-syltetøj

MirabellemarmeladeHvert år plyndrer jeg mirabelletræet her ved sommerhuset på Sejerø og laver en ordentlig omgang syltetøj. Mirabeller smager skønt og syrligt og det er lige den slags syltetøj jeg bedst kan lide.

Det er noget af det bedste ved sommer at kunne lave syltetøj med hjemmeplukkede frugter og bær. Desværre er de skønne brombær ikke helt klar endnu og eftersom jeg skal til at komme tilbage til byen snart, så blir der ingen brombærsyltetøj og/eller crumble i år.

Hold kæft hvor lyder jeg egentlig irriterende overskudsagtig og glad. Hvilket jeg faktisk overhoved ikke er... Men sådan kan tingene jo snyde.

Nå, herunder får i opskriften på mirabellesyltetøj hvis i også har et dejligt træ stående i haven. De frugter der kun lige er begyndt at få farve kan sagtens bruges. Bare sørg for at hele din kurv ikke er fyldt med helt umodne mirabeller.

mandag den 11. juli 2011

Hæklet halskæde

Hæklet halskædeSå har jeg endelig fået taget billeder af en hæklet halskæde jeg lavede for noget tid siden. Jeg kunne ikke dy mig og tog billedet på det skønne grønne græs i haven ved sommerhuset på Sejerø. Uh et dejligt vejr det er!

Jeg nyder at få lidt frisk luft og efter det regnskyl vi havde i København er det godt at komme lidt væk fra oversvømmede kældre og bilos.

Jeg arbejder nu på en nålepude som er en blodig afhugget finger som man så kan sætte sine nåle i. Ja lidt makabert kan man vel kalde det, men sjovt. Lige på trods af at jeg lavede en kæmpe fejl som gjorde mig så irriteret at jeg måtte starte forfra efter 3 dages arbejde. Men sådan går det og jeg er i godt humør over at det nu bliver helt rigtigt og bestemt brugbart.

Vil du se hækleopskriften på halskæden ovenfor, så se herunder:



mandag den 4. juli 2011

Flutes på surdej

Flutes af surdejSå skete det! At mit første brød lavet på surdej blev lavet og spist med glæde! Eftersom man jo pludselig skal til bords og maden er varm og lækker blev det spist inden der var tid til at tage ordentlige billeder. Så jeg undskylder at i ikke får billede af alle 4 flotte brød. Men man kan jo sige at det er tegn på at det smager godt!

Det blev meget vellykket og kan klart anbefales. Hvis ikke du ligger inde med en surdej kan du bruge et syrnet mælkeprodukt (fx kærnemælk) og lidt ekstra gær. Hvis du gerne vil lave en surdej så se opskriften på den her!

Det interessante ved denne brødopskrift er at man, når brødene er sat ind, smider et glas koldt vand i en varm bradepande nederst i ovnen. Dampen gør godt for brødets saftighed.

Opskriften er inspireret af Claus Meyer som bager dejligt brød. Jeg har dog tilføjet lidt grahamsmel og rugmel og rykket lidt på hævetider.

Vil du bage flutes så se

onsdag den 29. juni 2011

Byens-bedste-burger-eksperiment

Min søster og jeg har kastet os ud i et eksperiment der handler om at finde Københavns bedste burger. Det er et projekt der giver meget nydelse, godt humør og mæthed! Vi har nu prøvet 3 steder og Burger & Bun er min yndlings indtil videre. (Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket nederst.)

Burger & Bun
Istedgade 60, 1650 KBH V

Hvad sker der når bagmændende for michelinrestauranten Kiin Kiin bestemmer sig for at de er trætte af dårlige burgere? De sætter sig selvfølgelig for at lave en rigtig amerikansk burgerbar hvor der lægges vægt på økologi, hjemmelavet dressinger og gode sesamboller!

Menukortet på Burger & Bun er meget simpelt. Du kan vælge imellem 4 burgere og kan få pomfritter og milkshake oveni hvis du vil. Jeg synes at et simpelt menukort er utrolig tiltalende. Men hvis kortet og udvalget er simpelt skal detaljerne være gennemført. Og det er de!

Burgerbaren er flot og når du åbner din stribede papirspose finder du dine burger pakket pænt ind med et papirsbånd om hvorpå der står hvilken burger der gemmer sig derinde. For mig er der en magi i at pakke dejlig mad ud det ødelægges normalt af at man er flere der har bestilt sammen, at man pakker den forkerte ud og så skal bytte rundt. No more!


Man kan smage at bollen er hjemmelavet, den økologiske danske hakkebøf er saftig og tilpas rosa i midten og den hjemmerørte mayo, ketchup, sprød bacon og de hjemmelavede bløde løg vidner om, at der er blevet lagt omtanke og kærlighed i hvert element af burgeren. Der er masser grøntsager i (meget mere end jeg har mødt nogle andre steder!) og alt er friskt, sprødt og lækkert. Man kan mærke der er nogen der har gjort sig umage med den!

Du kan få bragt deres burgere ud gennem Cofocos udbringningsservice og Burger & Bun har åbent hver dag året rundt. Helt klart et plus! Selvom nogle vil mene at priserne er af den høje slags opvejes dette bestemt af den gode kvalitet. Det er pengene værd!

Den eneste indsigelse jeg har er, at der er lidt for meget mayo i og den kan være lidt svær at spise da der er så meget i. Men altså hvis bare man havde lidt tømmermænd så var der ikke noget at brokke sig over. 4 STORE stjerner til Burger & Bun!

Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket herunder:

lørdag den 25. juni 2011

Peanutbutter cookies til arbejdsholdet!

Så er jeg i sommerhus på Sejerø med hele banden af børn som jeg er vokset op med OG deres kærester. Det er en gave fra os alle sammen til min mor, at vi kommer en weekend og er arbejdskraft så hun kan få malet vinduer, lavet tag og hegn.



OG eftersom at det med fysisk arbejde jo ikke lige er mig (pyha det er alt for hårdt og anstrengende), ja så har jeg straks sagt HELLE for at være den der bager kager og brød. Hurra!

Fuglene pipper, der er hamren i baggrunden, den hjemmelavede hyldesblomstsaft er færdig, der er hygge i luften og hunden kigger længselsfuldt efter harer, fasaner og andre sjove dyr. Ja idyllisk kan man kalde det.

Nu er der lavet peanutbutter cookies til arbejdsholdet. Jeg kan rapportere at de er glade (altså arbejdsholdet, ikke småkagerne)!

Hjemmelavede peanutbutter cookies
Hurra for peanutbutter og chokolade!

Disse cookies er det man vil kalde en 'indulgence'. Man spiser ikke mange da de er heftige på sukker, smør og peanutbutter - men de er det hele værd!

Vil du se opskriften så klik på linket herunder.

onsdag den 22. juni 2011

Dårlige dage og omeletter

Kender i det når man har en dårlig dag og faktisk synes at alt er rimelig irriterende?!

I dag hader jeg fx:

- at man ikke kan få lov at være B-menneske uden at få dårlig samvittighed fordi man er 'fornuftig hvis man går tidligt i seng'
- pigen der laver min kaffe så den altid smager for bittert
- folk der taler så højt i mobiltelefon at man ikke kan høre sig selv tænke
- folk der kalder sig komikere men ikke er spor sjove!
- bumser!
- når der ikke er noget i fjernsynet der er værd at se. Tænk hvor meget dårlig tv der findes!
- at man skal opføre sig på en bestemt måde i et samfund, gøre nogle bestemte ting og udvikle sig på en bestemt måde - ja samfundsnormer i det hele taget!
- folk der dytter uden grund! (what the f?&%!)
- dårlige dage og sygdom! (what the f?&% igen!)
- tv-serier der arbejder med 'to be continued'!
- omelet og rugbrødsmadder til aftensmad (meget utilfredsstillende!)

Ahhhh... Det havde jeg lige brug for at komme af med. Nu går det faktisk lidt bedre...

Hyldeblomstsaft i sommervejr!

Hyldeblomstsaft i grydeSå er det tid til hyldeblomstsaft! Den læskende lækre saft som bare smager af sommer... Hmmmm..

Det er nemt at lave, men kræver bare man er der til at røre i det ca 3 gange om dagen. Kast dig ud i det!



Hyldeblomstsaft
citronskal

Du skal bruge:
  • 25-35 klaser hyldeblomst
  • Skallen fra 3 økologiske citroner
  • Saften fra de økologiske citroner
  • 1 kg rørsukker (aller helst økologisk - ja jeg er en nørd!)
  • 1 til 1 1/2 liter kogende vand (nok til at ingredienserne lige præcis er dækket)
  • 25 g citronsyre eller vinsyre (de er stort set det samme men citronsyre er billigere)

  1. Check at alle hyldeblomstklaser er friske og læg dem i et kar eller stor gryde (ikke aluminium da din dejlige aluminiumsgryde vil blive misfarvet!)
  2. Skræl citronerne således at kun
    den yderste gule skal kommer med. Jeg bruger en rigtig skarp kartoffelskræller så jeg får større stykker - men man kan også bruge et rivejern.
  3. Hæld citronsaften, citronskal, sukker og vinsyre over hyldeblomsterne og hæld så det kogende vand over hele molevitten.
  4. Når væsken er kølet ned stiller du den i køleskabet (så den ikke gærer) og rører i den ca 3 gange om dagen. Vær ikke bange for at rode ordentlig rundt i det hele.
  5. Når der er gået 3 dage sier du væsken igennem et rent viskestykke og hælder den på skoldede flasker.
  6. Hvis du vil være sikker på at saften holder og ikke du har tænkt dig at drikke den så hurtigt kan du skylle flaskerne i Atamon.

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaften kan fryses, du kan lave is med den eller hvis du har en hyldeblomstklase tilbage kan du overhælde den med kogende vand og så har du en dejlig kop te.

søndag den 19. juni 2011

Oldemor og tipoldemors broderiopskrifter!



Jeg mener det når jeg siger, at jeg så skyerne flytte sig, solen skinne lige ned og englene synge 'hallelujah' da min bedstemor fortalte at hun har fundet broderiopskrifter frem fra kælderen som tilhørte min oldemor og tipoldemor. ÅH hvor jeg glæder mig til at se dem! Der er altså bare noget helt specielt ved at sidde med noget som har en historie. Man kan se for sig at de dejlige damer har siddet og arbejdet med en nål, det samme som gør mig glad. Hvilken fryd og jeg glæder mig!

Det er utroligt hvad gode nyheder og noget at se frem til betyder nå man har en rigtig ?&!#=/`€#-dag!

torsdag den 16. juni 2011

Broderi- og sybøger i sommergave - hurra!

Tænk engang. Når man ønsker sig noget kan det betale sig at sige det højt! Jeg har nu i sommergave fået to dejlige bøger som jeg fik anbefalet af Asli. Hurra!


Twisted stitches. Embroidery book.

Det er så utrolig inspirerende at læse om håndværk og det er fedt at lære noget nyt. Jeg glæder mig til at komme i gang med projekterne et efter et.

'Twisted stitches' er virkelig opfindsom og har en sjov ny, moderne og blodig vinkel på broderi. Nålepuder med en broderet afhugget finger, dekorerede dødningehoveder, marmeladehætter med fluer, biller og myrer og julekort med en fuld julemand i underbukser er bare nogle af de sjove og gode idéer til dem der er trætte af mormor-inspirerede broderi med nuttede hundehvalpe og enhjørninger.

Twisted stitches embroidery design
Fra 'Twisted Stitches'

Adventures in needlework. Embroidery book.'Adventures in needlework' handler ikke bare om broderi men også om andre former for håndarbejde med nål. Den er overskueligt bygget op således at hvert kapitel handler om en form for håndarbejde med nål og opskrifterne i hvert kapitel er inddelt efter sværhedsgrad. Det gør det nemt at gå i gang med et overskueligt projekt som nybegynder og efterhånden arbejde sig op til de sværere opgaver.

Der er færre opskrifter i denne bog end den første men hvert projekt er utrolig velformuleret og der er masser billeder til at guide dig igennem hvert stadie. Masser tips og gode råd til at gøre hvert arbejde til dig eget, det er der også.




Begge bøger kan anbefales! Hvis du har spørgsmål så skriv endelig.

Når jeg har færdiggjort projekter holder jeg jer selvfølgelig opdateret! Hurra for sommergaver!


Broche. Adventures in needlework.
Broche fra 'Adventures in needlework'

mandag den 13. juni 2011

Glaskål på to måder!

Her kommer så to nemme opskrifter på glaskål som er de bedste af dem jeg har prøvet! De er begge to nemme og tager max 10 min at lave (selv hvis man er sådan en som mig der går og hygger sig og ikke har spor travlt).


For at se del 2 med endnu to opskrifter med glaskål SE HER!


Jeg må indrømme at jeg måske var lidt skeptisk da jeg mødte glaskålen i min aarstiderne-kasse. Men det ER en dejlig grøntsag!

Man kan gøre stort set alt med den, spise den rå og dyppe den i lækker dip, stege den, koge den osv! Det eneste man skal huske er, at hvis man køber glaskål i vinterhalvåret skal den skrælles. Dette er fordi skallen er tykkere på den tid af året.

Vil du se opskrifterne på glaskål så klik på linket under billedet.

Glaskål opskrifter. På to måder.


Til venstre på billedet ser du lynstegt glaskål med sesamfrø, citronskal og soya.
Til højre på billedet ser du en mere sommeragtig salat med glaskål, æble, frisk basillikum og citron.


torsdag den 9. juni 2011

Tæpper på bestilling!

I dag er jeg blevet færdig med et bestillingsarbejde. Jeg elsker at strikke store tæpper men det er jo en luksusopgave og derfor giver det god mening at strikke for andre. Her er så det færdige resultat:


Navy strikket tæppe i perlestrik
Navy blåt perlestrik tæppe


Når jeg kaster mig over et nyt håndarbejde bliver jeg ofte irriteret over at hjemmesider og bøger om emnet sjældent er rigtig begynder-venligt. Der er ofte indforståede begreber og forkortelser. Jeg synes alle skal kunne være med så jeg skriver mine strikkeopskrifter ud på en måde som alle forhåbentlig kan forstå. Lige det her projekt er meget ligetil og ikke spor avanceret.

Kast dig ud i det og let your freak flag fly!

Vil du gerne se hvordan jeg har gjort (se min strikkeopskrift) så