onsdag den 20. juli 2011

Syrlig og skøn sommer-mirabelle-syltetøj

MirabellemarmeladeHvert år plyndrer jeg mirabelletræet her ved sommerhuset på Sejerø og laver en ordentlig omgang syltetøj. Mirabeller smager skønt og syrligt og det er lige den slags syltetøj jeg bedst kan lide.

Det er noget af det bedste ved sommer at kunne lave syltetøj med hjemmeplukkede frugter og bær. Desværre er de skønne brombær ikke helt klar endnu og eftersom jeg skal til at komme tilbage til byen snart, så blir der ingen brombærsyltetøj og/eller crumble i år.

Hold kæft hvor lyder jeg egentlig irriterende overskudsagtig og glad. Hvilket jeg faktisk overhoved ikke er... Men sådan kan tingene jo snyde.

Nå, herunder får i opskriften på mirabellesyltetøj hvis i også har et dejligt træ stående i haven. De frugter der kun lige er begyndt at få farve kan sagtens bruges. Bare sørg for at hele din kurv ikke er fyldt med helt umodne mirabeller.

Mirabellesyltetøj

Du skal bruge:
  • 1 kg mirabeller (dette er uden sten! Du kan også pille stenene fra i gryden når blommerne er kogt lidt ud. Brug en ske til dette. Lader du stenene sidde i skal du regne den ekstra vægt fra stenene med, når du doserer sukker. Jeg synes personligt det er nemmere at sidde med et godt afsnit af en serie og hygge imens jeg halverer mirabellerne og piller sten ud.)
  • 450-550 g sukker
  • 1/2 dl vand
  • Skallen fra en økologisk citron
  • Saften fra en halv citron
    Mirabeller
  1. Efter du har skyllet og udstenet mirabellerne blandes alle ingredienser sammen i en stor gryde. Jeg bruger en gryde med stor omkreds så fordampningen er stor. Du kan altid tilsætte mere sukker så pas på ikke at putte alt sukkeret i fra starten.
  2. Bring blandingen til kogepunktet på lidt over middel varme og lad det koge indtil massen så småt begyder at tykne. 
  3. Smag nu på den (forsigtigt, ikke brænde dig!) og se om der skal tilsætte mere sukker.
  4. Imens syltetøjet får lov at koge færdigt kan du nu skolde marmeladeglas, lade dem køle lidt og derefter skylle dem med atamon.
  5. Når du synes marmeladen ser færdig ud tager du den af blusset og lader den køle af inden den hældes på glas. Den vil automatisk blive stivere når den er blevet kold.
Kast dig ud i det og let your freak flag fly!

3 kommentarer:

  1. IIhhhh.... se nu dig!! Igen! Uh, hvor ville jeg gerne smage den marmelade!!
    Godt humør eller ej - jeg sender en masse humør til dig!!! Du er for sej!

    SvarSlet
  2. Det gør jeg også helt her ovre fra Irlands vestkyst..Din mirabelle marmelade lyder super lækker, så jeg vil gerne lægge bill. Ind på et lille bitte glas ????
    Knus fra mig næsten mor

    SvarSlet
  3. Jeg laver en portion nu! Og forestiller mig at det er ægte sejrømirabeller fremfor amagerfælledbær.
    Sommerhilsner til dig Lea!
    M

    SvarSlet