torsdag den 27. oktober 2011

Raspberry stitch tæppe

Blåt strikket tæppe. Raspberry stitch. Knitting.

Jeg er altid på jagt efter sjove nye strikkemetoder og faldt over det der hedder Raspberry stitch. Det laver de fineste bobler som rent faktisk ligner hindbær og giver god dimension og tekstur til et tæppe.

Det kan være lidt hårdt for hænderne at strikke et helt tæppe med denne teknik så hold nogle gode pauser og det er ikke dette mønster man skal vælge hvis man har travlt med at blive færdig.

Synes du også det er sjovt at finde nye strikkemetoder så kig på linket her, hvor der er mange gode idéer.

For at se hvordan man strikker dette tæppe, tryk på linket herunder

Raspberry stitch tæppe

Du skal bruge:
  • 11 garnnøgler af mærket Naturuld
  • Rundpind nr 7
Mønsteret med raspberry stitch består af 4 x X + 2 masker. Til dette tæppe slog jeg 110 masker op ialt. Således bliver mønsteret på 4 masker gentaget 27 gange på en pind og 2 masker (den første og sidste maske på pinden) fungerer som kant.

Mønsteret består af 4 pinde som gentages til tæppet har den ønskede længde.

1. pind: alle masker strikkes ret
2. pind: 1 maske vrang, *i næste maske strikkes 1 vrang, 1 ret, 1 vrang (alle i den samme maske), herefter strikkes 3 masker sammen ret*. Gentag nu fra * til * 27 gange ialt. Slut med 1 maske vrang.
3. pind: alle masker strikkes ret
4. pind: 1 vrang, *3 masker sammen ret, i næste maske strikkes 1 vrang, 1 ret, 1 vrang*. Gentag fra * til * 27 gange ialt. Slut med 1 m vrang

Pind 1-4 gentages nu til tæppet er den ønskede længde.

Man kan hækle en runde i kanten af tæppet når man er færdig, dette giver et fint finish.


Strikkeforklaring: At strikke 1 vrang, 1 ret, 1 vrang i sammen maske betyder at man først strikker 1 vrang men lader den oprindelige maske sidde på venstre pind. Man strikker så 1 ret og hiver stadig ikke masken af venstre pind. Man strikker den sidste vrang og først herefter lader man masken falde af venstre pind.

Oprindeligt er mønsteret på de 4 pinde omvendt (altså 1. pind: vrang, 2. pind: 1 ret, *i næste maske 1 ret, 1 vrang, 1 ret, 3 masker sammen vrang* osv). Jeg synes det er nemmere at strikke mønsteret på denne måde. At strikke 3 masker sammen vrang er nemlig svært. Møsnteret kommer til at se fuldstændig ens ud som den oprindelige metode.

Kast dig ud i det!

5 kommentarer:

  1. Hej Lea
    Hvor er det smukt - tænk at have det liggende på en hvid sofa? Eller et hindbærrødt på en blå sofa? Eller et hvidt på en rød sofa? Jeg kunne blive ved.
    KH Ane

    SvarSlet
  2. ...eller til at vikle rundt om en lille nyfødt baby...(fedte, fedte, fedte);-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes simpelthen dette her tæppe er det smukkeste ud af alle dem jeg har set de sidste par år, godt gået min skat,næsten mor

    SvarSlet
  4. Rigtig fint tæppe :D Hvor stort er det blå tæppe, når du har taget 110 masker på pinden? Eller har du taget 112 masker på? :)

    Venlig hilsen Tórunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tórunn! Undskyld det sene svar! Jeg har slået 110 masker op. Altså 108 (selve mønsteret) + 2 (kanten).

      Jeg har givet tæppet væk siden jeg skrev indlæget så jeg kan ikke måle det men det var sådan at man behageligt kunne ligge 1 person under tæppet. Det blev ret langt da jeg hader når fødderne stikker ud under tæppet og bliver kolde :o) Du kan sagtens lægge flere masker til i bredden og dermed tage lidt af længden.

      Var det rodet forklaret? Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.

      Husk ikke at strikke stramt! Tæppets mål afhænger i høj grad af at man ikke strikker for stramt. Og når man skal strikke 3 masker sammen skal de være strikket forholdsvis løst. Ellers er det for hårdt for hænderne.

      Slet