mandag den 7. november 2011

Olgas sejlskib

Broderi. Applikation. Fabric appliques. Sejlskib. Piratskib.

Skibet her er et projekt jeg længe har haft lyst til at lave. Det er sådan et sødt mønster og det er jo altid sjovt at lære noget nyt, her fik jeg øvet mig i at applikere.

Størstedelen af stofresterne er fra en pose jeg købte med American Apparel stofrester. Det kan betale sig at følge med på deres hjemmeside og slå til når man kan købe nogle af deres fine rester. Stykkerne er forholdsvis små, så de egner sig virkelig godt til et projekt som dette. At få forskellige teksturer, noget der skinner, noget badedragt-stof og fint bomuld med print giver projektet et ekstra pift.

Hvis man gerne vil finde broderimønstre og gode ideer til projekter men helst ikke vil have pungen op kan jeg anbefale at gå på Flickr. Her kan man søge på grupper med broderi og finde mange gode idéer.

Skibet er lavet med kædesting og applikerede stofrester. Et rigtig hyggeligt projekt!

Kast dig ud i det og let your pirat-freak-flag fly!

Mønster til broderi af sejlskib

2 kommentarer:

  1. Hej Lea
    Så smukt og kreativt. Hvordan pokker får du alle de ideer ? Jeg er dybt imponeret. Jeg vil kigge efter gode små stoffer til dig, når jeg kommer rundt.
    KH Ane

    SvarSlet
  2. Jeg har set skibet live hjemme hos Olga OG det er simpelthen så fint så fint!! Virkelig flot lavet og skøn ide!
    Glædelig jul Lea!!
    Det er ALT for længe siden jeg har set dig.
    Kh Sofie

    SvarSlet