torsdag den 20. december 2012

Rebelsk jul!

Selvom julen er rigtig dejlig kan jeg godt få lyst til at lave ballade med den alligevel. Ja, jeg kunne for eksempel forestille mig røde bloddryppende julekugler, vrede julekort og en julemand med monster-maske. Det er måske bare mine dybtliggende aggressive og vrede tendenser. For dem har jeg da også nogle af.

Selvom jeg har voldsomt travlt med at færdiggøre hjemmelavede julegaver, ja så satte jeg mig alligevel ved symaskinen og syede en julesok med dødningehoveder.

Julesok med dødningehoveder

Stoffet fandt jeg i Stof 2000 og jeg tegnede mønsteret selv.

Hvis du vil lave en rebelsk julesok så klik på linket herunder:
Rebelsk julesok

Du skal bruge:

- Mønsterpapir og blyant
- Stof med print
- Stof til foer (jeg har brugt sort poplin)
- Pladevat
- Skråbånd eller andet bånd til den øverste kant
- Symaskine trådet med sort tråd


På mønsterpapiret tegnes en skabelon til julesokken. Husk at regne søm med.

Efter skabelonen klippes nu 2 stykker af det ydre stof, 2 stykker til foer og 2 stykker pladevat.

Foer og ydre stof ries i kanten.

Læg nu 1 stykke foer, 1 stykke pladevat, 1 stykke ydre stof med retsiden opad, 1 stykke ydre stof med retsiden nedad, 1 stykke pladevat og 1 stykke foer. 

Sæt knappenåle i hele vejen rundt undtagen i den øverste åbning af sokken.

Sy alle delene sammen, og vend sokken så det ydre stof vendes ud.

Tag et stykke kantbånd og sy det på i kanten til sokkens åbning. Sy også et stykke på til en strop.

Vupti og glædelig rebelsk jul!

3 kommentarer:

  1. Sejt nok Lea...Rigtig glædelig jul til dig.

    K.H. Isabell

    SvarSlet
  2. Hva så!? Er det i år vi skal lave rigtig rebelsk jul? Tænker sorte filt-jule-kugler

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaah jaah! :-) vi skal i gang i god tid.

      Slet