Sider

tirsdag den 23. oktober 2012

A Series of Stitches: Double blanket stitch variation

Dette er første indlæg i en serie af indlæg, som jeg kalder for "A Series of Stitches".

I denne serie vil jeg lave billedvejledninger til forskellige broderisting. Nogle sting har jeg selv fundet på, nogle er blot en genopfindelse og andre er sting, som jeg bare synes er skønne og brugbare, når man elsker at lege med nål og tråd.

Det første sting jeg vil vise, er en variation som jeg selv har leget mig frem til. Det er en variation af et meget almindeligt sting: "double blanket stitch" (på dansk: tungesting). Dette sting ville teknisk set blive kaldt: "whipped and laced double blanket stitch".

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial
God fornøjelse!

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 1
(trin 1)
 Trin 1: Med en tekstilpen (ikke permanent) tegnes 3 lige linjer på dit stof med lige mange tråde imellem hver linje. På billedet herover er der 6 tråde imellem den 1. og den 2. linje. Og selvfølgelig 6 tråde mellem den 2. og den 3. linje.

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 2
(trin 2)

Trin 2: Sy nu et helt almindeligt blanket stitch (tungesting) med farve nr 1. Stinget skal (som det vises på billedet) sys 1 tråd ind over midterlinjen. Jeg har her syet hvert blanket stitch med 4 trådes mellemrum. Dette betyder at den anden række af sting ovenfor, kommer til at kunne sys med lige stort mellemrum mellem hvert sting.

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 3
(trin 3)
Trin 3: Hver række af blanket stitch afsluttes med et lille sting, der sikrer at det sidste sting ikke render.

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 4
(trin 4)

 Trin 4: Tråd nu nålen med farve nr 2, og stik nålen op ved spidsen af det sidste blanket stitch. Dette betyder altså, at nålen føres op igennem stoffet, for enden af den midterste af de 3 linjer du tegnede på stoffet. Uden at stikke nålen ned igennem stoffet, føres nål og tråd nu under hver spids af alle de blanket stitch du har syet. Se på billedet herover hvordan. Stik nålen ned igennem stoffet for enden af rækken.

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 5
(trin 5)
Trin 5: Tråd igen nålen med farve nr 2. Nu skal der "laces". Dette trin foregår igen uden at stikke nålen ned igennem stoffet. Vi skal nu føre nål og tråd under den tråd vi syede med i trin nr 4. Imellem hvert enkelt blanket stitch føres nålen under den gule tråd. Her skal man ikke stramme tråden for meget. Der skal gerne være en lille 'loop' imellem hvert blanket stitch.

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 6
(trin 6)

 Trin 6: Nu skal der 'whippes'! Dette gøres igen uden at stikke nålen ned igennem stoffet. Dette betyder at man vikler tråden én gang rundt om 'ryggen' på hvert enkelt blanket stitch. Se på billedet ovenfor. Man stikker altid nålen under stinget fra samme side (som vist på billedet ovenfor).

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial 7

 Her har du dit færdige sting som kan bruges i dit broderi. Stinget kan laves over en kurve, mere smalt, bredt eller lige som dette. Det kan laves med forskellige nuancer af fx blå, eller mere kontrastlignende farver som i dette eksempel.

Er du i tvivl om noget eller har brug for mere vejledning, så skriv blot en kommentar på indlægget her. Jeg hjælper gerne til hvis jeg kan.

Let your freak flag fly!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar