Sider

fredag den 15. marts 2013

Soya marinerede kyllingelår med sesam

Jeg har bestemt mig for at dele en opskrift, som jeg har brugt i mange år. Det er en af de nemmeste og hurtigste opskrifter jeg nogensinde har prøvet, og resultatet er altid super. Kyllingelårene marineres i soya og rå sesamfrø og smides derefter i ovnen. Soyaen gør at kødet bliver lækkert og mørt. Der hører ikke en bestemt slags tilbehør til, men kun fantasien sætter grænser.

Soya marinerede kyllingelår med sesamfrø


Soyamarinerede kyllingelår med sesamfrø


Du skal bruge:

- 1 pakke øko kyllingelår
- Rå sesamfrø
- 3-4 spsk god soya (helst ikke en der er voldsomt salt. fx en økologisk tamarisoya)
- 1 frysepose og en klemme
- 1 ovnfast fad


Kyllingelår i soyamarinade med sesamfrø1: Læg alle kyllingelårene ned i plastikposen. Hæld nu soya ned i posen og sesamfrø. Sæt klemme på posen og møv lidt rundt med den så alle kyllingelårene dækkes af soya og sesam. Det er ikke nødvendigt at overhælde kyllingen med soya, bare nok til at lårene marineres. Læg nu posen i køleskabet og lad det marinere så længe du har tid til! Jeg plejer at give dem et par timer om muligt.

2: Tænd ovnen på 200 grader.

3: Tag kyllingen ud af køleskabet og find dit ovnfaste fad frem. Fadet kan evt pensles med 1/2 tsk olivenolie. Løft nu kyllingelårene op af posen og læg dem i fadet. Undgå at hælde den overskydende marinade med!

4: Kyllingen brunes i ovnen ved 200 grader i 15 min. Derefter gives lårene 45 min ved 180 grader.

Spis din mad god og glad!

2 kommentarer:

  1. Kære Lea
    Atter en dejlig opskrift fra din hånd - tusind tak. den vil jeg også kaste mig over - der ligger faktisk en kylling og venter i køleskabet, mon ikke man kan skære den ud og bruge opskriften på den?
    Rigtig god slapperferie de kommende dage og hils pigerne.
    KH Ane

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det tror jeg da bestemt man kan! Det vil jeg da også prøve en dag! Det er skønt med mad eksperimenter.

      Slet