Sider

søndag den 11. august 2013

Day of the dead + en pirat

En af mine yndlingsbøger om korssting er "Twisted Stitches". Jeg har skrevet om denne bog flere gange her på bloggen, og endnu en gang har jeg fundet inspiration i bogen.

Temaet for broderiet stammer fra "Day of the dead",  som er en mexicansk helligdag. På dagen besøger man de afdøde familiemedlemmers grave, laver deres yndlingsmad og fejrer dem der ikke længere er iblandt os. Overalt findes der udsmykninger i alle former og farver, i sukker, kager, broderier, malerier mm. Dødningehovedet er et motiv der optræder her, og traditionelt er det udsmykket med blomster.

Så selvom jeg gang på gang har sværget at jeg ikke vil brodere blomster, så må jeg indse at der er undtagelser. Der er jo intet galt med blomsterbroderier, jeg synes bare at vi også trænger til nogle andre motiver. Og det synes jeg lykkes med dette mønster, for i selskab med dødningehovedet virker blomsterne ikke alt for puttenuttede.

Day of the dead dødningehoved. Korssting broderi. Fra broderibogen Twisted Stitches.

For tiden kan man finde dødningehoveder overalt, særligt inden for mode og smykkedesign. Det er et symbol der for nogle måske virker uhyggeligt og skræmmende. Associationerne sættes i gang om død, vrede og måske endda pirater! "Shiver me timbers! Let's go plunder and drink some rum, matey. Arrr!"

For mig er det et interessant symbol, fordi det behandler temaer som er relevante, som livet, døden og naturens gang. Derudover er dødningehoveder et virkelig velegnet broderimotiv. Der er mulighed for kreativ udfoldelse og dekorering, brug af form og farver, fantasi og lidt rebelsk energi!

Get your stitch on or walk the plank, you landlubber!


3 kommentarer:

  1. for filan (siger man det?) det ser godt ud! Hvad skal du mon bruge det til? En pude, til væggen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke bestemt mig endnu. Det kunne blive til en pude, i en ramme på væggen, som del af patchworktæppe eller projekt, applikeret på en jakke eller skjorte, applikeret på en indkøbspose eller taske, som del af et notesbog cover. Kun fantasien sætter grænser! Hvis du har andre gode ideer så giv endelig lyd!
      God dag Tanker fra Anker ;-)

      Slet
  2. Det ser flot ud færdigt!
    Jeg er igang med det samme broderi, men har kun nået den nederste del af kraniet indtil videre. Efter at have set dit færdige arbejde, har det givet mig blod på tanden til at komme igang igen :-)

    SvarSlet