Jeg har lææænge ventet på at kunne virkeliggøre ideen, og denne påske var det endelig tid. Desværre driller mit helbred for tiden, så jeg kunne ikke være til stede da de sjove æg blev påskepoppet. Heldigvis har jeg en skøn familie og en dejlig kusine som er en haj til at tage billeder. Se hendes hjemmeside lige her!
Hvis man har lyst til at lave disse påskepoppere kan man følge linket til tutorialen HER. Jeg brugte IKKE tape til at lukke ægget sammen, dette eftersom jeg synes at æggene så blev for svære at åbne igen.
Helt små børn har måske ikke kræfterne til at hive æggene åbne. Men hvis en voksen klemmer forsigtigt midt på ægget imens barnet hiver i snoren, så går ægget op så let som ingenting.
God fornøjelse og god påske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar