onsdag den 27. marts 2013

Broderede kort

Jeg har længe luret på at lave broderede kort, og endelig er jeg kommet i gang. Det er skønt med projekter som ikke tager 100 år at færdiggøre, og det er faktisk virkelig sjovt at brodere på pap.

Broderet kort med påskekylling og æg

Broderet kort med sommerfugl og perler

Der findes et væld af mønstre som man kan bruge, bland andet hos Stitching Cards.

Sommerfuglemønsteret var gratis, og påskekyllingen kostede 1 pund (8,8 kr). Det er da lige til at overskue!

Jeg brugte helt almindeligt farvet karton. Du skal bruge en god lige og spids nål som du kan prikke mønsteret med og en gummi- eller skummåtte, som kan bruges som underlag. Når man har prikket mønsteret kan man begynde at sy. Hver ny tråd sættes fast på bagsiden med et lille stykke tape. Det er vældig nemt.

Jeg kan anbefale at gøre det samme sog jeg gjorde, nemlig at starte med et kort med nem sværhedsgrad. Så får man hurtigt en fornemmelse for fremgangsmåden.

God fornøjelse!

Påsketræ

Jeg så noget i sidste uge som jeg ikke har set før. I Ystad i Sverige var alle træerne i rundkørslerne nemlig dekoreret med fjer i alle farver. Det var så flot og muntert, og straks kunne jeg mærke at det er påsketid. Så da min moster troppede op med grene og fjer var det bare at komme i gang! Jeg satte tråde i alle de malede æg fra vores tur og brugte ståltråd til at sætte fjerene fast med. 

Dette er et virkelig hyggeligt projekt og kan klart anbefales! Vær dog opmærksom på, at man skal tage en tur med kosten når man er færdig.

Hurra for påske!

Grene med fjer og malede æg til påske

søndag den 24. marts 2013

Fødselsdag og banana split supreme!

Forleden havde jeg fødselsdag, og jeg havde sådan en dejlig dag. Men det er ikke nødvendigt med så mange ord, for billedet herunder siger det hele. På dagen fik jeg nemlig den første banana split i mange år. Tænk at man på sin 27 års fødselsdag igen kan føle sig som en 5 årig, der stolt får den flotteste dessert!

Isen i desserten var lavet med pufsukker så det poppede i munden! Derudover var der karamelliserede valnødder, flødeskum, chokoladesovs og bananskiver. Fortryllende!


Banana split med pufsukker

torsdag den 21. marts 2013

Rock, paper, scissors, lizard, spock...

En af mine yndlingsserier for tiden er The Big Bang Theory. Jeg føler mig i godt selskab med nørder og skæve typer. I den serie er der en fantastisk scene hvor Sheldon har konstrueret en udvidelse af sten, saks papir legen. Der er nemlig for få muligheder og variationer i den oprindelige konstruktion, så derfor tilføjes lizard og spock. Den scene får mig altid til at grine.

Da jeg bestemte mig for at lave et broderi til mig selv, ja så stjal jeg hans remse fra den scene. Endelig er broderiet kommet i ramme, og jeg bliver SÅ godt humør når jeg ser på det første broderi fra mig til mig.

Sheldons Rock, paper, scissors, lizard, spock cross stitch embroidery

Sheldons Rock, paper, scissors, lizard, spock cross stitch embroidery with symbols

Jeg er stor fortaler for at man skal bruge de farver man selv vil, så jeg har ikke en masse instruktioner til farvenumre. Brug din fantasi!


Jeg håber at filen virker, men hvis der er nogle problemer med at hente mønsteret så sig endelig til!

God næsten-weekend til alle fra Ystad hvor jeg er på fødselsdagstur!

fredag den 15. marts 2013

Soya marinerede kyllingelår med sesam

Jeg har bestemt mig for at dele en opskrift, som jeg har brugt i mange år. Det er en af de nemmeste og hurtigste opskrifter jeg nogensinde har prøvet, og resultatet er altid super. Kyllingelårene marineres i soya og rå sesamfrø og smides derefter i ovnen. Soyaen gør at kødet bliver lækkert og mørt. Der hører ikke en bestemt slags tilbehør til, men kun fantasien sætter grænser.

Soya marinerede kyllingelår med sesamfrø


Soyamarinerede kyllingelår med sesamfrø


Du skal bruge:

- 1 pakke øko kyllingelår
- Rå sesamfrø
- 3-4 spsk god soya (helst ikke en der er voldsomt salt. fx en økologisk tamarisoya)
- 1 frysepose og en klemme
- 1 ovnfast fad


Kyllingelår i soyamarinade med sesamfrø1: Læg alle kyllingelårene ned i plastikposen. Hæld nu soya ned i posen og sesamfrø. Sæt klemme på posen og møv lidt rundt med den så alle kyllingelårene dækkes af soya og sesam. Det er ikke nødvendigt at overhælde kyllingen med soya, bare nok til at lårene marineres. Læg nu posen i køleskabet og lad det marinere så længe du har tid til! Jeg plejer at give dem et par timer om muligt.

2: Tænd ovnen på 200 grader.

3: Tag kyllingen ud af køleskabet og find dit ovnfaste fad frem. Fadet kan evt pensles med 1/2 tsk olivenolie. Løft nu kyllingelårene op af posen og læg dem i fadet. Undgå at hælde den overskydende marinade med!

4: Kyllingen brunes i ovnen ved 200 grader i 15 min. Derefter gives lårene 45 min ved 180 grader.

Spis din mad god og glad!

søndag den 10. marts 2013

En fødselsdagsgave

Jeg er så heldig at have en søster. Og ikke bare en hvilken som helst søster, men en virkelig kærlig, smuk og klog søster. Og d 8 marts havde hun rund fødselsdag. På kvindernes internationale kampdag! Og på samme dag fik hun sit diplom og hun er nu advokat!

Det skulle fejres! Så jeg har gået og puslet med et korsstingsbroderi som hun har ønsket sig. Hun forestillede sig et bordskilt til hendes kontor, hvor der skulle stå titel, initialer og efternavn. Og når min søster ønsker sig noget, så går jeg i gang med at realisere ideen.

Kontor bordskilt med korsstingsbroderi

Sjovt nok er hendes initialer M.A.D. Ikke M.A.D som i det man spiser, men som i "she's frickin' mad!". Sådan kan man være heldig. Mine initialer er L.S.D og det er bare uheldigt!

At finde et bordskilt der var stort nok til at huse det aflange motiv var ikke så nemt. Men det kan lade sig gøre! Og faktisk er det en rigtig sjov ide at lave til en ven som arbejder på kontor.

Desværre blev billedet ikke så super, men forhåbentligt kan man fornemme konceptet.

Kontor bordskilt med korsstingsbroderi

Nogle af bogstaverne i korssting er fra bogen Twisted Stitches og resten er lånt fra forskellige korsstingsalfabeter på nettet. Den farverige kant er hjemmelavet, og jeg lægger snart et mønster ud her på bloggen, så man kan låne ideen.

Tillykke med fødselsdagen søster lystig og HURRAAAA herfra!

lørdag den 2. marts 2013

Risotto med pesto og bagte cherry tomater

Okay okay. Nogle gange bliver man bidt af et projekt. Så selvom jeg for nyligt har givet en risotto opskrift, ja så kommer der en til!

Denne gang har jeg bygget en opskrift på en masse research og stædighed. Jeg bestemte mig for at jeg ville prøve at lave risotto med ramsløg pesto. Og det blev faktisk til en rigtig dejlig ret.

Risotto med pesto og bagte cherry tomater

Risotto var oprindeligt en af de retter som jeg havde berøringsangst over for. Det virkede som om alt kunne gå galt. Enten kunne risene blive til grød, eller de kunne blive alt for hårde. Hvad hvis det ikke blev reduceret og kogt ind? Og jeg må indrømme at jeg har fejlet med risotto en enkelt gang. Men når først man kommer i sving, så er det faktisk ikke så svært endda.

Risotto har en ret fast fremgangsmåde afhængig af hvilke ingredienser man bruger. Så hvis man finder en ordentlig opskrift og følger den, så skal det nok gå.

Det kan altid betale sig at gøre alle ingredienser klar fra start. Når først ingredienserne er i gryden skal man røre og røre og røre. Dette er for at give den kærlighed ja, men også for at stivelsen fra risene koges ud i saucen. Dette giver den lækre sammenhængende risotto og ikke en vandet ris/bullion masse.

Vil du se min opskrift så klik på linket herunder!