Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

tirsdag den 8. juni 2021

Tunesisk hækling

Jeg elsker at finde nye typer og metoder af håndarbejde. Variation er vigtigt! Det nyeste jeg har lært er Tunesisk hækling. 

Tunesisk hækling er en hæklemetode hvor man anvender en lang tunesisk hæklenål. Hvis man er vant til at hækle normalt, vil det føles en smule akavet til at starte med, men resultatet er virkelig flot og en rigtig flot tekstur i det færdige arbejde. 

Hæklenålen har jeg købt hos Hobbii til 25 kr. Vær dog opmærksom på nålens størrelse! Når jeg bruger garn, som jeg ville bruge en normal hæklenål str 3-3,5 mm, så skal jeg bruge en tunesisk hæklenål 4 mm. Denne hæklemetode er lidt tættere end normal hækling. Så gå en størrelse op i nål.

Jeg har i første omgang øvet mig på forskellige sting, og til det er KLUDE altid perfekt. Med helt normalt bomuldsgarn har jeg lavet 4 forskellige slags i par af 2. I alle tilfælde slutter jeg af med 2 runder hæklet kant med en normal hæklenål.

Tunesisk hækling, tutorial, Tunesian Crochet

Jeg har lært alle disse sting fra TL Yarn Crafts på Youtube. Herunder får du alle links til hendes tutorials som jeg selv har brugt til at lave disse klude.

Simple stitch, tunesisk hækling, tunesian crochet, tutorial

Først ses herover det mest enkle: Simple stitch. Se DENNE video for en introduktion til tunesisk hækling og en instruktion til dette sting. Det kan let laves med en enkelt farve. Jeg har dog lavet det stribet i dette tilfælde. Én række skiftevis af de to farver.

Block stitch, tunesisk hækling, tunesian crochet, tutorial

Dette sting ovenfor er: Block Stitch.

Brick stitch, Tunesisk hækling, Tunesian crochet, tutorial

Herefter kommer: Brick Stitch

Wave stitch, tunesisk hækling, tunesian crochet, tutorial

Til sidst har vi: Wave stitch

Rigtig god fornøjelse og jeg håber at du også får glæde af Tunesisk hækling.

torsdag den 28. maj 2020

Nem hæklet karklud

Nem hæklet karklud, opskrift, Dish cloth crochet pattern, easy, V

Jeg har lavet et bjerg af hæklede karklude. Billedet viser kun en brøkdel af det bugnende lager. Men denne opskrift er den nemmeste og er rigtig pæn. Den er lavet i et enkelt V mønster. Sidder du og mangler en nem opskrift, så kast dig ud i denne!

Jeg bruger Rainbow 8/4 bomuldsgarn, men du kan sagtens bruge et andet mærke. Jeg bruger det fordi det er billigt og har en god lang løbelængde.

Til det garn bruger jeg en hæklenål på 3,5 mm. Tilpas nålestørrelsen og opskriften hvis du bruger noget tykkere garn.

Inden jeg tager kludene i brug lægger jeg dem i en balje med koldt vand i 24 timer. Gerne med et skvæt lagereddike som holder på garnfarven. Det mætter dem, og de suger meget bedre end hvis man bruger dem med det samme.

tirsdag den 14. april 2020

Korssting for begyndere - Vask dine hænder Del 2

Jeg har lavet endnu et korsstingmønster som er til fri afbenyttelse. Denne gang med lidt inspiration fra Alene Hjemme filmen som er en af mine gamle favoritter fra jeg var barn.

Broderiet er lavet med en geometrisk bort, og kan klart anbefales til en begynder da det er nemt at tælle og sy.

Broderiet er syet på Aida 14 count (med plads til 14 sting pr inch) og måler ca 22 x 8 cm. Tråden er DMC. Det kan sagtens laves på noget andet stof, bare vær opmærksom på at stingstørrelsen kan have indflydelse på den endelige størrelse på broderiet.

God fornøjelse!

Cross stitch pattern, korsstings mønster, broderi, embroidery, free, Home Alone, gratis

Cross stitch pattern, korsstings mønster, broderi, embroidery, free, Home Alone, gratis

Cross stitch pattern, korsstings mønster, broderi, embroidery, free, Home Alone, gratis

Cross stitch pattern, korsstings mønster, broderi, embroidery, free, Home Alone, gratis

lørdag den 11. april 2020

Korssting for begyndere - Vask dine hænder!

Jeg forestiller mig én der sidder i sin stue. Vedkommende er måske isoleret eller keder sig midt i Corona-forvirringen. Han eller hun tænker: "Gid jeg kunne lære at brodere korssting. Men hvor skal jeg starte?". Dette indlæg er til den person. Måske er det dig.

Jeg har lavet et mønster som er et godt sted at starte! Det er inspireret af disse skøre omstændigheder.

Broderi mønster, vask hænder, wash your hands, free embroidery pattern, easy

Broderi mønster, vask hænder, wash your hands, free embroidery pattern, easy

Du skal ikke bruge en masse udstyr! Bare et stykke Aida-stof (eller andet korsstingsstof), noget broderitråd (jeg bruger DMC) og en saks og nål. Brug de farver tråd du kan lide. 

Jeg lavede broderiet på Aida stof som er 14 count. Det betyder at der er plads til 14 sting på 1 inch. Det giver et broderi som bliver ca 18 x 11 cm. MEN! Du kan sagtens bruge noget andet stof, hvis du vil. Det kan bare påvirke størrelsen på det færdige broderi.

Vil du hellere lave en anden bort (kant) som kræver at du skal tælle mindre? Så gør det! Geometriske borter er ofte nemmere og du kan sagtens finde på din egen version. Bare find et stykke ternet papir og udfyld dit eget mønster. Lad dig fx inspirere af denne kant på et andet korsstingbrodreri jeg har lavet

Se på mønsteret her som et diagram der viser dig hvor du skal brodere et kryds. Korssting er ikke mere kompliceret end at man skal starte i midten og derefter tælle på diagrammet, så man ved hvor hvert kryds skal sys. God fornøjelse og sig endelig til i kommentarfeltet hvis du har spørgsmål.

Broderi mønster, vask hænder, wash your hands, free embroidery pattern, easy

fredag den 13. marts 2020

Miniature havestue

Jeg har købt et diy kit fra CCHobby. Et miniaturerum, som bygges af træ, papir, pap, perler, dimser og maling. Det har været helt utroligt hyggeligt at bygge, nærmest som et tredimensionelt puslespil. Man modtager en kasse med alle "ingredienserne" og skal så folde, male, samle og lime alle dele. Jeg kan klart anbefale det til folk som godt kan lide at bruge deres hænder.

Det har faktisk været så sjovt at jeg også har købt og lavet et miniature køkken, skrædderi og atelier. Men havestuen var det første jeg lavede og faktisk også det mest detaljerede. Så her er lidt billeder til inspiration!

Lampen virker og kan tændes og slukkes, alle blade og planter er foldet af crepepapir eller klippet ud af papir og limet forsigtigt på. Selv den grå vandekande er foldet af papir! Man har vel lov at være stolt af sine bitte-lille-små-foldeevner!







Jeg skal gøre opmærksom på at jeg IKKE har modtaget sponsorater eller noget som helst til gengæld for denne anbefaling. Jeg anbefaler altid kun ting jeg selv har været glad for og som er købt for egne penge.

mandag den 21. april 2014

Pop-pop-påske!

For nogen tid siden så jeg en rigtig fin DIY-tutorial som viste hvordan man laver påske-poppere. Konceptet er simpelt. Tag et plastikæg og put slik eller chokolader i. Sæt en snor i hver ende af ægget og pak det ind i silkepapir. Hæng popperne op i et træ og lad børnene gå amok! Det giver et godt knald når ægget går op og slikket falder ud.

Jeg har lææænge ventet på at kunne virkeliggøre ideen, og denne påske var det endelig tid. Desværre driller mit helbred for tiden, så jeg kunne ikke være til stede da de sjove æg blev påskepoppet. Heldigvis har jeg en skøn familie og en dejlig kusine som er en haj til at tage billeder. Se hendes hjemmeside lige her!







Hvis man har lyst til at lave disse påskepoppere kan man følge linket til tutorialen HER. Jeg brugte IKKE tape til at lukke ægget sammen, dette eftersom jeg synes at æggene så blev for svære at åbne igen.

Helt små børn har måske ikke kræfterne til at hive æggene åbne. Men hvis en voksen klemmer forsigtigt midt på ægget imens barnet hiver i snoren, så går ægget op så let som ingenting.

God fornøjelse og god påske!



søndag den 8. december 2013

Julekys til træet


Amigurumi. Hæklede læber med perler. Crochet lips with beads. Christmas kisses.


Efter en masse problemer med internetforbindelsen i min ejendom er jeg nu tilbage igen. Denne gang med smækre hæklede læber. Jeg har i denne omgang brugt dem som julepynt, og de er blevet dekoreret med glasperler og en lille snor så de kan hænges på træet.


Amigurumi. Hæklede læber med perler. Crochet lips with beads. Christmas kisses.


De hæklede amigurumi læber kan med garanti bruges til meget andet sjovt, kun fantasien sætter grænser.




Opskriften kan findes HER. Den findes både på engelsk og på spansk.



Jeg har dog et par rettelser/foreslag som blev tydelige da jeg selv arbejde med opskriften.

- Når man er færdig med omg 20 skal læberne fyldes med bamsefyld, garnrester eller lign. I opskriften står der at de skal fyldes efter omg 23, men dette er helt umuligt.

- Der kan opstå endnu en misforståelse efter omg 23. Man skal IKKE klippe garnet og slutte af. Overlæben og underlæben laves i ét stykke.

- Efter omg 23 indsatte jeg en ekstra omg med 4 sc. Dette hjalp til at læben ikke blev skæv. Dette er selvfølgelig valgfrit, men det var en klar forbedring synes jeg.

- Efter omg 43 skal underlæben fyldes.

- Jeg sluttede af efter omg 45 og lavede ikke omg 46. Det vil gøre læben en smule skæv og enderne vil ikke passe perfekt sammen til sammesyning.



God fornøjelse og glædelig december fra min lille verden

mandag den 11. november 2013

Crochet the Day Away!

Okay. Nu er det vist tid til en nyhed. En nyhed som godt kan få konsekvenser for indholdet på denne blog. Jeg skal være moster! Moster Lea! Både min søster og min kære veninde er gravide, og dette endda med bare et par ugers mellemrum. Åh lykke!

Så snart jeg hørte denne nyhed blev det klart for mig, at produktionen af legetøj, babytæpper og finurlige dimser måtte sættes i gang. Men dette indeholder dog et dilemma for mig. For jeg er ikke særlig glad for at lave ting der er decideret "BØRNEVENLIGE". Jeg foretrækker nemlig at der ind imellem er plads til et par bandeord, et dødningehoved, en blodklat, en skægget dame og en monsterzombie. Så min hjerne gik i overgear, og jeg har brainstormet lige siden.

Efter flere omgange af eder og frustration kom jeg frem til at jeg måtte tage mig sammen. For det første kan børn da godt tåle lidt skæv humor og frække ord, og for det andet må jeg da kunne tåle at lave noget der er sjovt for børnerne.


Efter de gode nyheder om babyer, lykke og kommende beskidte bleer, fik jeg af min mor den fineste kasse til legetøj. Kassen er formet som et lille hus og ser sådan her ud.

Legetøjskasse, bageri, købmandsbutik, legetøj


Og denne lille bagerikasse satte fantasien i gang. Så siden mit sidste indlæg har jeg lært mig selv at hækle. Hurra! Dette er gjort med gode råd fra hækledronningen Asli, som har bloggen Frøkenen & Baronen, og med hjælp fra utallige youtube videoer som demonstrerer hæklesting, alt sammen på engelsk. Og sådan kom mit købmands-hækle-projekt i gang.

Jeg har anskaffet økologisk bomuldsgarn og er simpelthen gået i gang. Jeg har fundet opskrifter rundt omkring på nettet, og herunder kan man se første del af projektet. Ét styk spejlæg med brændt bacon, en gullerod og en dåse med sardiner.

Hæklet legetøjsmad. Sardindåse, fisk, spejlæg og bacon, gullerod. Gratis hækleopskrifter. Crocheted playfood. Sardines, carrot, bacon and eggs.


Nogle af opskrifterne har jeg lavet små ændringer i. Men det er helt vildt så mange kreative sjæle der findes derude, fine folk som gerne deler deres ideer.



Hvis du vil se opskrifterne kan du finde dem ved at klikke på linkene herunder:


Spejlæg - til spejlægget tilføjede jeg en ekstra runde med hvidt garn så ægget blev lidt større.

Gullerod

Dåse med sardiner - Min sardindåse blev af en eller anden grund lidt længere end på billedet i den originale opskrift, så jeg gjorde bare sardinerne længere også.

Baconskiven har jeg selv improviseret, men man kan fx finde en opskrift på bacon lige her.



Der kommer selvfølgelig flere indlæg her på bloggen med flere små hæklede madting til købmandsbutikken. Indtil da: Crochet the Day Away!


tirsdag den 23. juli 2013

Træklemmer med washitape

Her er et virkelig hyggeligt sommerprojekt som er nemt at lave, og som oven i købet kan gøre vaskedagen lidt dejligere. Og det er ikke så tit man kan sige det.


DIY. Træklemmer med udsmykning. Washitape. Papirtape tutorial.

DIY. Træklemmer med udsmykning. Washitape. Papirtape tutorial.


Jeg har beklædt nogle træklemmer med washitape (papirtape). Wahitape er utrolig smart, og det kan fås i alle mønstre og farver. Det kan nemt tages af igen, så længe det ikke er lakeret eller har fået decoupagelim. Det kan bruges til at udsmykke stort set alt.


Det er vældig nemt!


Du skal bruge:

  • Træklemmer
  • En klud
  • Washitape i ønsket farve og mønster
  • En saks
  • Decoupagelim
  • En pensel

  1. Brug kluden til at tørre træklemmerne af så der ikke er støv.
  2. Placer washitapen på klemmen og klip overskydende tape fra. Dette gøres på begge sider.
  3. Brug fingrene til at fjerne eventuelle rynker i tapen.
  4. Tag penslen og påfør et lag decoupagelim.
  5. Lad limen tørre og påfør så også et lag på den anden side af klemmen.
  6. Når limen er helt tør kan klemmerne bruges.


Hurra for sommer og nemme hyggeprojekter!

søndag den 28. april 2013

Brillesnore

Når man broderer en masse skal man tit have brillerne af og på og af og på igen. Så jeg fik en ide til at lave brillesnore med et twist. Lidt dødningehoveder, lidt sorte perler, wiretråd mm. Jeg har allerede taget dem i brug, og nu undrer jeg mig over hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før!




fredag den 22. februar 2013

Bangles!

Okay, jeg indrømmer at jeg elsker et godt DIY projekt! Jeg synes at det er skønt at have nogle projekter der ikke handler om stor kunst eller fantastisk udførelse, men derimod at bruge sin fantasi til at lave noget simpelt og sjovt.

Her er et virkelig nemt og hyggeligt projekt, som både børn og voksne kan være med til. Bangles lavet af et træarmbånd, papirtape/masking tape og decoupagelim/lak! 

DIY: Bangles/armbånd af træ med masking tape og lak/lim

Vil du lære hvordan man laver armbåndene ovenfor, så klik på linket herunder.

lørdag den 16. februar 2013

DIY tutorial: hæklet telefon oplader

Jeg fik en ide som jeg har arbejdet på at realisere. Jeg er af den klare overbevisning at vi har masser af ting vi bruger hver eneste dag, som fortjener at blive gjort til noget særligt. Det kan være at gøre en notesbog til noget smukt, en smykkeæske til noget dejligt eller gøre en kopvarmer til noget personligt.

Jeg bruger mine opladere ca hver eller hver anden dag. Og hvorfor ikke gøre dem fine, så man bliver i godt humør når man tager dem frem!

Hæklede telefon opladere. Stribet og blonde picot stitch
Hæklede telefon opladere. Stribet og blonde picot stitch

Dette indlæg er lidt tungt på billeder, men det klarer I nok. Vil du se min tutorial til hæklede opladere, så kan du klikke på linket herunder.

fredag den 1. februar 2013

Rød notesbog med sampler

I dag er en rigtig sur dag. Der er håndarbejdsmesse i Rødovrehallen og jeg ville så gerne med. Men når man har smerter og kroppen siger stop, så bliver man nødt til at holde sig i ro. Det er mega unfair og jeg håber at der er nogle andre håndarbejdsnørder der tager afsted, og at de nyder messen så meget at den bliver gentaget næste år. Øv!

Når det hele er surt så må man jo bare prøve at tænke på noget rart. Så derfor blev det nu til et indlæg. Det er ikke første gang jeg har lavet et indlæg om en broderet notesbog, men nu kommer der altså en til, som jeg synes er blevet rigtig fin.

Notesbøgerne er fra Hay og de har huller i coveret. Derfor er de oplagte til lidt broderi! Se det sidste indlæg om en blå notesbog lige her. I dag blev stingene dog lidt anderledes og farverne rigtig flotte.

Notesbog fra Hay med broderi sampler.

Hvis du vil se hvilke sting jeg har brugt så klik på linket herunder:

mandag den 28. januar 2013

Bogmærke til den lille lur

Så har jeg lavet et lille korsstingmønster, som jeg vil dele med jer. Det blev til et bogmærke i denne omgang!

Bogmærke

Jeg valgte at brodere på sort Aida stof og det var faktisk ret sjovt! Selvfølgelig kan man sagtens brodere på hvidt stof eller hvilken som helst anden farve.

Vil du gerne lære hvordan man laver sådan et bogmærke og se mit mønster, så klik på linket herunder:

søndag den 13. januar 2013

Kaffekrave af silke

Da jeg skulle lave julegaver i år prøvede jeg noget nyt. Jeg har længe gerne ville lave en kaffekrave (coffee cozy), som man kan sætte på sin købe-kaffekop så man ikke brænder fingrene. Det er som om at det projekt længe har ligget og luret i baghovedet, og det kom altså til live da jeg skulle lave en gave til min kusine Julie.

Det er ikke et svært projekt! Du skal bare kunne tæmme en symaskine og lette broderi-sting, og så er det ellers bare at komme i gang.

Kaffekrave med broderi

Se mine fif til en kaffekrave ved at klikke på linket herunder:

mandag den 7. januar 2013

Notesbog med sampler

Ved et tilfælde kom jeg i december forbi en hylde i Magasin, hvorpå der lå notesbøger fra Hay (link til Hay!). Notesbøgerne af pap har huller i coveret, fuldstændig som et broderi-canvas. Jeg gik først videre  i butikken, men det var som om de lå der på hylden og råbte af mig: "kom tilbage Lea!". Da jeg endelig vendte tilbage til hylden begyndte broderi-delen af min hjerne at arbejde (for jeg er sikker på at der findes en del af min hjerne der udelukkende tænker på nål og tråd). Jeg forestillede mig hvad man mon kunne brodere på dem, hvilke sting der kunne tilpasses, og hvor fint det kunne se ud med en broderet notesbog.

Nu har de ligget her og ventet på at blive syet. Eftersom jeg manglede materialer til et andet projekt, besluttede jeg mig for at tage fat i de fine notesbøger der råbte så sødt af mig.

Notesbog med broderi

Vil du også lave en notesbog som denne, så klik på linket herunder:

lørdag den 20. oktober 2012

Strikketaske og Saltsjöbaden

Når man er på spatur i Sverige med sin familie, så kan man ikke andet end at slappe af. Men jeg synes lige jeg vil dele et godt projekt, et som jeg blev færdig med inden turen gik til Ystad.

Jeg havde brug for en taske til strikketøjet og lavede derfor denne dejlige taske med bambushåndtag.

Hjemmesyet taske med bambushåndtag

Dette var med hjælp fra Delias gode tutorial. Hendes vejledning er klar og tydelig, og lægger op til at man selv kan lave sit eget mønstre, så den bliver DIN taske.

Den er lavet med foer og en lomme indeni som er vældig praktisk. Stoffet er tykt hør/viscose og kommer fra Stof og Stil. Dette er et overskueligt og ligetil projekt for alle der har lidt erfaring med en symaskine.

Sørg dog for at gøre det øverste stykke af mønsteret højt nok, det som skal fungere som løbegang for håndtagene. På denne måde undgås det at løbegangen bliver for stram.

God fornøjelse og hilsen fra det svenske

Ystad strand

mandag den 17. september 2012

Bogmærke og bip-ord

Så er jeg færdig med endnu et lille sjovt projekt. Jeg arbejder stadig på en serie af hvad jeg kalder "brugbare broderier". Broderi behøver ikke bare hænge på væggen, det kan også anvendes i dagligdagen.

Denne gang har jeg lavet et korsstingsbroderi til bogmærke. Man må endelig ikke være bange for at bruge frække ord eller bandeord i broderi. Jeg synes at det giver en sjov kontrast mellem det gamle håndværk og det mere "moderne" budskab.

Subversive bookmark with skulls. Cross stitch. Fuck off Im reading.

Vil du lære hvordan man laver sådan et bogmærke så klik på linket herunder:

fredag den 7. september 2012

Køleskabsmagnet - Back off chubby!

Så har jeg endnu et lille sjovt korssting-projekt til jer. Denne gang blev det en køleskabsmagnet. Jeg synes det var oplagt at hænge dette budskab på køleskabet!

Korssting til køleskabsmagnet. Back off chubby.


Det eneste er, at det er svært at give som gave, da man jo ikke kan kalde gavemodtagere for chubby! Men med lidt humor og sjov kan den altså godt gives væk.



Man kan købe magnetbånd eller magnetplader og lave sin egen magnet. Man kan også lege detektiv, og finde en ramme med magnet på bagsiden (altså et lille kit til hjemmelavede magneter).


Vil du læse hvordan jeg har lavet magneten ovenfor så klik på linket herunder:

fredag den 31. august 2012

Skull-medaljon

Broderi kan bruges til mange ting. Det er ikke bare noget man kan hænge på sin væg, man kan også lave sjove små projekter, som kan bruges til smykker eller andet sjovt. Lige for nyligt har jeg købt materialer ind til at lave nogle af disse små sjove projekter. Og dem deler jeg selvfølgelig med jer!

Det første jeg har lavet er en medaljon.

Korssting medaljon med dødningehoved. Skull.

Jeg udgiver snart flere gode ideer til små sjove projekter. Vil du lære at lave en medaljon som denne så klik på linket herunder