Viser opslag med etiketten broderisting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderisting. Vis alle opslag

torsdag den 3. september 2020

Fiskesting

Man kan brodere på alle mulige ting. I princippet alt hvad der er huller i! Men tit kræver et broderi en del udtænkning på forhånd. Til tider er planlægningsfasen næsten lidt for omfattende, i hvertfald til mit temperament.

Når jeg gerne vil brodere, men ikke gider sidde med mit broderi softwareprogram, eller bruge timevis med ternet ark og blyant, så kaster jeg mig over noget let tilgængeligt. Jeg fik denne stofpose, da min søde mor havde købt fisk hos Grøndals fisk. Og den er oplagt at brodere på! Uden planlægning eller forberedelse. Bare asti-afsted og sy!

Stofpose med broderi, totebag with embroidery, easy

Jeg kan anbefale dette til alle begyndere. Køb eller skaf en stofpose i stil med denne, som allerede har et trykt motiv. Find broderirammen frem og broder forskellige sting. Prøv dig frem! Stort set alle sting kan pilles op igen, hvis du er utilfreds med resultatet. 

Jeg strøg et lag vliesofix (med lim på begge sider) på bagsiden af broderiet og strøg derefter et ekstra lag hørstof bagpå. Det beskytter stingene og knuderne på bagsiden og gør posen mere holdbar.

Stofpose med broderi, totebag with embroidery, easy

På dette broderi lavede jeg alt fra franske knuder, bouillon sting, blanket stitch, satin stitch, cretan stitch, fishbone stitch, kædesting. Alt hvad jeg kunne finde på. Hvis du mangler idéer, så bare slå op på en god oversigt på nettet eller i en broderi-bog med en oversigt over forskellige sting. Let your freakflag fly!

fredag den 13. september 2019

Broderede notesbøger

Jeg fandt i mine gemmer nogle notesbøger fra Hay med perforerede papircover. Det betyder at man kan brodere på dem, så nål og tråd blev fundet frem. Husk at man kan brodere på stort set alt der har huller. Om det er en perforeret papirskurv, et hegn, en notesbog eller noget helt andet. Det her var ihvertfald et hyggeligt projekt at vende tilbage til, og det gav anledning til lidt tankeløs geometrisk broderi med DMC Coton Perle no 5 garn. Man kan dog bruge en hvilken som helst garntype, bare den passer i tykkelsen til det du skal brodere på.

Broderede notesbøger, Hay, broderi, sting, embroidery, notebooks, DMC Coton Perle no 5

Jeg holdt mig til nuancer af farver på hver notesbog og gav den gas med forskellige sting. Du kan gøre det på din helt egen måde!

onsdag den 9. august 2017

Ugle broderi

Ugle broderi, buttonhole stitch, owl embroidery on pillowcase


Her er det sidste broderi jeg har lavet. Det er den sidste af 6 pudebetræk jeg har broderet til mine niecers hyggehule. Hvis man må sige det selv, så synes jeg at uglen blev så fin, at den skulle deles her. Vingerne er lavet med "buttonhole stitches".

fredag den 22. august 2014

A series og stitches: Picot stitch

Her kommer endnu en tutorial til "A series of stitches". Denne gang er det "picot'en" det gælder. Det er et tredimensionelt vævet sting, som er rigtig sjovt at lave.

Picot sting. Tredimensionelt broderisting tutorial. Leas lille verden. Broderi.

Til dette sting skal man bruge en broderinål med rund spids. Hvis man bruger en normal spids synål, så vil nålen hænge fast i fibrene i stof og tråd. Man skal bruge en lidt tyk tråd, som fx Perle Coton no 3 (som på billedet ovenfor). Den tykke tråd gør at picot'en får en fast form og står pænt op fra stoffet. Derudover skal man bruge en helt normal knappenål, helst med rundt hoved.


mandag den 24. juni 2013

A series of stitches: Ladder stitch

Som sagt er jeg ikke frisk for tiden, og det betyder altså at der er lidt længere mellem indlæggene her på bloggen. Men i dag er jeg klar med en tutorial for endnu et dejligt og anvendeligt broderisting: Ladder stitch.

Broderisting tutorial. Vejledning med billeder. Ladder stitch.


Husk at man kan finde alle mine tutorials for broderisting i fanebladet "A Series of Stitches", lige under Leas lille verden billedet øverst på siden.

tirsdag den 7. maj 2013

A series of stitches: Heavy chain stitch

Her kommer endnu en tutorial på et dejligt broderisting. Denne gang er det et "heavy chain stitch", som er et rigtig anvendeligt sting at kunne. Det er ikke svært, og dem der har svinget nålen en gang eller to før, de kan også være med.

Heavy chain stitch tutorial. Variationer af samme broderisting.
Heavy chain stitch

Husk at man kan finde alle mine tutorials for broderisting i fanebladet A series of stitches, lige under Leas lille verden billedet øverst på bloggen.

lørdag den 6. april 2013

A series of stitches: Raised chain stitch

Raised chain stitch er et rigtig sjovt sting at lave. Det er ikke svært og er derfor et godt sted at starte for begyndere, der gerne vil i gang med dimensionelle sting. Det kan både laves som et lige sting og over en buet linje, hvilket gør det meget brugbart.

Dette indlæg er desværre lidt billedtungt, men jeg håber det går.

Broderi sting. Raised chain stitch. Variation af kædesting.

A series of stitches: Bullion Knot

Her er det næste afsnit i "A Series of Stitches". Denne gang handler det om et af mine yndlingssting, Bullion knot. Dette var det første 3D sting jeg lærte mig selv, og ligesom alle andre 3D sting kræver det øvelse! Jeg har lavet en tutorial så alle forhåbentligt kan være med.

Broderi tutorial. Bullion knot. 3D sting.

onsdag den 6. februar 2013

En blå æske med 3D broderi

Nogle gange sker det at en julegave ikke bliver færdig til tiden. Det skete for mig i år. Materialerne nåede ikke frem til mig, og derfor blev gaven forsinket. MEN nu er den færdig! Jeg har gået og arbejdet på gaven her som er en blå version af denne æske. Endelig kunne jeg gøre den færdig og den er nu nået frem til min kære moster.

Blå æske med 3D broderi. Dimensionelle broderisting.

Blå æske med 3D broderi. Dimensionelle broderisting.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er en teknisk svær opgave og det er ikke et begynderprojekt. Men det er utrolig tilfredsstillende når det hele til sidst går op i en enhed.

Hvis du vil se hvordan jeg har monteret broderiet og se et link til hvilke broderisting jeg har brugt, så læs hele indlægget herunder.

fredag den 1. februar 2013

Rød notesbog med sampler

I dag er en rigtig sur dag. Der er håndarbejdsmesse i Rødovrehallen og jeg ville så gerne med. Men når man har smerter og kroppen siger stop, så bliver man nødt til at holde sig i ro. Det er mega unfair og jeg håber at der er nogle andre håndarbejdsnørder der tager afsted, og at de nyder messen så meget at den bliver gentaget næste år. Øv!

Når det hele er surt så må man jo bare prøve at tænke på noget rart. Så derfor blev det nu til et indlæg. Det er ikke første gang jeg har lavet et indlæg om en broderet notesbog, men nu kommer der altså en til, som jeg synes er blevet rigtig fin.

Notesbøgerne er fra Hay og de har huller i coveret. Derfor er de oplagte til lidt broderi! Se det sidste indlæg om en blå notesbog lige her. I dag blev stingene dog lidt anderledes og farverne rigtig flotte.

Notesbog fra Hay med broderi sampler.

Hvis du vil se hvilke sting jeg har brugt så klik på linket herunder:

søndag den 11. november 2012

A Series of Stitches: Square Knot Drizzle Stitch

Dette er næste afsnit af 'A Series of Stitches'. Denne gang skal vi se på en anden variation af det tredimensionelle Drizzle Stitch, nemlig 'Square Knot Drizzle Stitch'.

Embroidery: Square knot drizzle stitch tutorial

Til alle variationer af Drizzle Stitch er en doll needle at foretrække. Det er en ekstra lang nål som sikrer at der er plads til maskerne/knuderne. Man skal bruge en tråd med fylde, fx Coton Perle no 3 eller 5 eller uldgarn.

Vil du lære at lave et Square Knot Drizzle Stitch så klik på linket herunder:

A Series of Stitches: Twisted Drizzle Stitch

Her kommer et nyt afsnit i 'A Series of Stitches'. Denne gang vil jeg vise én variation af stinget der kaldes for 'Drizzle stitch'. Der findes mange variationer af dette sting!

Herunder ses et 'twisted drizzle stitch'.

Embroidery: Twisted drizzle stitch tutorial

Et drizzle stitch i alle dets afskygninger er en metode til at lave et tredimensionelt sting ved hjælp af masker/knuder. Disse laves omkring en nål. Til dette sting jeg skal man helst bruge hvad der kaldes en 'doll needle'. Det er en EKSTRA lang nål. Man bruger sådan en nål, fordi der er plads til flere masker/knuder på den end en normal lille nål.

Normal bomuldstråd er ikke tyk nok til at lave dette sting. Du skal bruge en tråd med mere fylde. Fx coton perle no 3 eller 5 eller uldgarn.

Vil du lære at lave dette sting så klik på linket herunder:

tirsdag den 23. oktober 2012

A Series of Stitches: Double blanket stitch variation

Dette er første indlæg i en serie af indlæg, som jeg kalder for "A Series of Stitches".

I denne serie vil jeg lave billedvejledninger til forskellige broderisting. Nogle sting har jeg selv fundet på, nogle er blot en genopfindelse og andre er sting, som jeg bare synes er skønne og brugbare, når man elsker at lege med nål og tråd.

Det første sting jeg vil vise, er en variation som jeg selv har leget mig frem til. Det er en variation af et meget almindeligt sting: "double blanket stitch" (på dansk: tungesting). Dette sting ville teknisk set blive kaldt: "whipped and laced double blanket stitch".

Embroidery: Whipped and laced double blanket stitch tutorial
God fornøjelse!