Viser opslag med etiketten strøtanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strøtanker. Vis alle opslag

fredag den 25. oktober 2019

Halsedisser i lange baner!

Cirka en gang om året finder jeg alt det garn frem som ikke er blevet til noget endnu. Og så strikker jeg noget til de hjemløse, så de kan holde sig varme over vinteren. I år blev det til halsedisser til en Cafe Klare, natcafé på Vesterbro for hjemløse kvinder.

Jeg brugte en opskrift fra bogen "Kærlighed på pinde" til de fine pilespidsmønstrede halsedisser. Jeg øgede dog opskriften, så den passede til en voksen (112 masker). Deres lille opskrift til børn (96 m) er blevet et kæmpe hit hos mine niecer, fordi de både kan sidde om halsen og trækkes op om hovedet og bruges som hue.

Måske kan det inspirere nogle derude til at bruge deres garnrester til noget meningsfuldt.

Hver halsedisse krævede ca 2 nøgler garn og er strikket på p 4. Snydepatent-halsedissen kræver lidt mere garn end pilespids-mønsteret afhængigt af hvor høj man ønsker den skal være. Man kan dog lave et hvilket som helst mønster på en rundpind. Giv den bare gas!


Halsedisser, strikket, snydepatent, pilespids, Kærlighed på pinde


Halsedisser, strikket, pilespids, Kærlighed på pinde


Halsedisser, strikket, snydepatent




søndag den 24. juni 2012

Hurra for de introverte!

Min kære veninde Carolina sendte mig i dag et link til en lille forelæsning fra TED, som er en nonprofit organisation der går ud på at sprede ideer. De organiserer forelæsninger som er frit tilgængelige på deres hjemmeside, de holder konferencer og meget mere. Det er et virkelig et interessant projekt og jeg kan helt forundres over hvor mange nytænkende individer der er i verden.

Den forelæsning Carolina sendte mig handler om introverte og hvilke fordele der faktisk kan være ved at være et mere tilbageholdende, forsigtigt og tænksomt menneske. Denne forelæsning taler til mig. Jeg er bestemt et introvert menneske og jeg mener det overhoved ikke på en negativ måde. Ordet introvert bruges desværre til tider i negativ forstand men det synes denne Susan Chain er en fejl. Og det gør jeg også!

Der er både fordele ved at være ekstroverte OG introverte. Det skal vi huske! Og det bliver vi mindet om i denne forelæsning.

På grund af tekniske fordele får i her videoen fra Youtube men jeg kan stærkt anbefale at slå et smut forbi TED's hjemmeside.





Man bør lave en klub for alle dem som er introverte og som er glade for at være sådan! Introvert and proud!

fredag den 15. juni 2012

At sy forgæves

Nogle gange når jeg kigger på de seje og sjove blogs om broderi og håndarbejde i det hele taget, kan jeg få en mini-nedtur. Ikke en ubehagelig nedtur, men jeg kommer til at fundere over hvordan de kan lave så fejlfrie og flotte ting. Og hvor vildt mange projekter de laver hele tiden. Det kan føles som om man ikke kan følge med.

Jeg har i den sidste uge arbejdet på et broderi som jeg nu må erkende bare ikke dur. Der har været mange praktiske problemer forbundet med at lave mønsteret og efter jeg har lavet alt grundarbejdet og fået syet en del er det blevet mere og mere tydeligt, at det ikke bliver som jeg havde forestillet mig. Jeg ville lave en blå hjerne men vinklen er lidt for mærkelig og det ligner mere en blå klump ost.

Broderi af en hjerne.

Det synes jeg er en vigtig ting at skrive om! For hvis I der sidder derude bag skærmene også kan få mini-nedtur over mislykkede projekter, så er det sundt at høre at det altså nogle gange bare går galt. Selv for dem som for det meste da har styr på nål og tråd. Det kan gå galt for alle!

Hvis projektet ikke kan reddes er det bare at gå videre til det næste. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre!

tirsdag den 22. maj 2012

Blond-bond girl

Jeg har været i sommerhus på Sejerø og nydt det dejlige vejr. Det er den fineste lille ø med små grønne bakker, knaldgule sennepsmarker, lange strande og vilde blomster. Der er én købmand og man kan ikke regne med at finde stjerneanis eller andre 'specialvarer'. Men det er charmen ved Sejerø! Man kan køre til Ellas gårdbutik og hente grøntsager eller køre efter æg på gården, der om sommeren har gæs i hundredvis gående på græs. Omgivelserne inviterer til at man skal læne sig tilbage, lave et broderi og slappe af. Og det gjorde jeg så!

3D broderi af tatoveret pige

Når jeg kigger på den tatoverede pige, så forestiller jeg mig af en eller anden grund at hun er James Bond-pige. Hun er parat til kamp og kan jiu jitsu og karate, men hendes største og farligste egenskab er hendes lækre look og trutmund. Ved kun at bruge sin fantastiske trutmund kan hun hypnotisere alle mænd! Og med sin lange fletning kan hun kvæle intetanende bad guys. Ja, lidt fantasifuld har man vel lov at være!!

Jeg brugte samme teknik til hendes hår som jeg gjorde med pin-up pigen. Jeg brugte dog 3 tråde til stikkestingene og syede/viklede så den flerfarvede tråd rundt om stikkestingene. På denne måde får hendes hår dimension. Tråd der skifter farve, som kaldes variegated thread på engelsk, kan være en udfordring fordi hvert hårstrå skal laves med et flow af farve, farveskiftet skal være naturligt. Og husk at det er mest naturligt, at håret er lysest forrest og øverst på hovedet, imens det er mørkere i bunden.

Jeg brugte dette billede som inspiration og mønster.

Hurra for sommevejr!! Go out and let your freak-flag fly!

torsdag den 8. september 2011

Blodbad og nålepuder!

Her til sommer har jeg arbejdet på et broderet motiv som er færdig og nu ligger og venter på at blive monteret til en nålepude. Delene er blevet vellykket synes jeg og jeg synes den er ret sjov hvis jeg skal sige det selv.

Korsstingsbroderi til nålepude. Fra Twisted Stitches.  Afhugget finger. Prick your finger.

Den er det første projekt jeg gav mig i kast med fra bogen Twisted Stitches som jeg skrev om her! Jeg synes det er fedt med projekter der tager udgangspunkt i gamle håndarbejdsmetoder og nye og funky/sjove motiver. Det giver en god kontrast.

Helt modsat af den afhuggede finger ovenfor arbejder jeg nu på (og er snart færdig med) et meget klassisk og utrolig kompliceret broderi. Det er nok det sværeste broderi jeg nogensinde har lavet. Til det har jeg skulle lære en masse forskellige teknikker jeg aldrig før har arbejdet med og det synes jeg er sjovt! Jeg lægger selvfølgelig et billede ud så snart det er færdigt...

Når dagene føles lange og hårde er det dejligt at have et projekt at arbejde på. Hvis man er proces-orienteret som mig er det en fantastisk følelse at sidde med noget og ligeså langsomt kunne se at det tager mere og mere form. Det er nærmest terapeutisk.

Det er egentlig den samme følelse man kan få når man bager. At se hvordan noget man blander sammen i en skål pludselig hæver og ånder og bliver spiseligt og lækkert. Okay, måske tripper jeg lige nu... Men nogle gange skal man jo lade sit 'freak-flag fly'!