Viser opslag med etiketten 3D-broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3D-broderi. Vis alle opslag

torsdag den 3. september 2020

Fiskesting

Man kan brodere på alle mulige ting. I princippet alt hvad der er huller i! Men tit kræver et broderi en del udtænkning på forhånd. Til tider er planlægningsfasen næsten lidt for omfattende, i hvertfald til mit temperament.

Når jeg gerne vil brodere, men ikke gider sidde med mit broderi softwareprogram, eller bruge timevis med ternet ark og blyant, så kaster jeg mig over noget let tilgængeligt. Jeg fik denne stofpose, da min søde mor havde købt fisk hos Grøndals fisk. Og den er oplagt at brodere på! Uden planlægning eller forberedelse. Bare asti-afsted og sy!

Stofpose med broderi, totebag with embroidery, easy

Jeg kan anbefale dette til alle begyndere. Køb eller skaf en stofpose i stil med denne, som allerede har et trykt motiv. Find broderirammen frem og broder forskellige sting. Prøv dig frem! Stort set alle sting kan pilles op igen, hvis du er utilfreds med resultatet. 

Jeg strøg et lag vliesofix (med lim på begge sider) på bagsiden af broderiet og strøg derefter et ekstra lag hørstof bagpå. Det beskytter stingene og knuderne på bagsiden og gør posen mere holdbar.

Stofpose med broderi, totebag with embroidery, easy

På dette broderi lavede jeg alt fra franske knuder, bouillon sting, blanket stitch, satin stitch, cretan stitch, fishbone stitch, kædesting. Alt hvad jeg kunne finde på. Hvis du mangler idéer, så bare slå op på en god oversigt på nettet eller i en broderi-bog med en oversigt over forskellige sting. Let your freakflag fly!

tirsdag den 15. januar 2019

Tetris og Kleenex

Efter en laaang pause er jeg endelig igang med at svinge nål og tråd igen, og det blev denne gang til en Kleenex-kasse med Tetris på.

Tetris Kleenex kasse, Kleenex cover, box, embroidery, plastic canvas

Den er lavet og monteret på samme måde som den version med Pacman på. Den er konstrueret af plastik kanvas (jeg bruger 10 count kanvas) og broderitråden er DMC Perlé 5. Sørg altid for at måle kleenexkassen og checke at mønsteret passer

Tetris Kleenex kasse, Kleenex cover, box, embroidery, plastic canvas

Tetris Kleenex kasse, Kleenex cover, box, embroidery, plastic canvas

Mønsteret kan findes her

God fornøjelse!

onsdag den 9. august 2017

Ugle broderi

Ugle broderi, buttonhole stitch, owl embroidery on pillowcase


Her er det sidste broderi jeg har lavet. Det er den sidste af 6 pudebetræk jeg har broderet til mine niecers hyggehule. Hvis man må sige det selv, så synes jeg at uglen blev så fin, at den skulle deles her. Vingerne er lavet med "buttonhole stitches".

fredag den 22. august 2014

A series og stitches: Picot stitch

Her kommer endnu en tutorial til "A series of stitches". Denne gang er det "picot'en" det gælder. Det er et tredimensionelt vævet sting, som er rigtig sjovt at lave.

Picot sting. Tredimensionelt broderisting tutorial. Leas lille verden. Broderi.

Til dette sting skal man bruge en broderinål med rund spids. Hvis man bruger en normal spids synål, så vil nålen hænge fast i fibrene i stof og tråd. Man skal bruge en lidt tyk tråd, som fx Perle Coton no 3 (som på billedet ovenfor). Den tykke tråd gør at picot'en får en fast form og står pænt op fra stoffet. Derudover skal man bruge en helt normal knappenål, helst med rundt hoved.


fredag den 18. oktober 2013

Pacman angriber kleenex kassen

Endnu et skønt projekt med plastik kanvas er klar parat færdigt! Kanvasset er meget smart, og her er et eksempel på hvordan man efter at have broderet det, kan bygge tredimensionelle former af delene.

Da jeg gik i folkeskole kunne man en gang imellem være heldig at få adgang til en computer, sådan en langsom stor stationær dibbedut. Og dengang var Pacman en af mine yndlingsspil. Det var sådan et dejligt og simpelt koncept. Den lille gule mund skal spise små gule prikker og frugt, og samtidig undgå at blive ramt af spøgelserne.

Og nu har Pacman igen invaderet mit liv, og er i gang med at æde min kleenex kasse.


Korssting. Broderet cover til kleenex kasse, lavet af plastik kanvas. Computerspil, Pacman. Cross stitch embroidered tissue box cover with Pacman theme. Plastic canvas.

Korssting. Broderet cover til kleenex kasse, lavet af plastik kanvas. Computerspil, Pacman. Cross stitch embroidered tissue box cover with Pacman theme. Plastic canvas.

Korssting. Broderet cover til kleenex kasse, lavet af plastik kanvas. Computerspil, Pacman. Cross stitch embroidered tissue box cover with Pacman theme. Plastic canvas.


Herunder kan man se et billede af kassens konstruktion og sammensætningen. Coveret er åben i bunden, så man nemt kan skifte servietkassen indeni.


Korssting. Broderet cover til kleenex kasse, lavet af plastik kanvas. Computerspil, Pacman. Cross stitch embroidered tissue box cover with Pacman theme. Plastic canvas.


Hvis man er interesseret i at prøve at lave en Pacman kasse, så ligger mønsteret som billeder herunder.

Hvis man kaster sig ud i at lave sådan et cover, så skal man huske at måle servietkassen inden man går i gang, og dermed sikre sig at alle dele af mønstrene passer til den. Jeg har fyldt ud med sort imellem motiverne og lavet en blå streg i kanten. Kendere vil vide at det originale Pacman spil nemlig havde blå kanter!

Pacman mønster top

Pacman mønster side

Pacman mønster endestykke


Hurra for retro computerspil!

torsdag den 18. juli 2013

Elefanten og Holger

Der er en dreng der hedder Holger. Og Holger skal have en gave af min søster. Så jeg har givet hende noget helt særligt, noget som jeg håber falder i Holgers smag. Mit første stumpworkbroderi som jeg vil kalde for "Elefanten og Holger".

Stumpworkbroderi. Elefant med wired fabric based elements.

Dette er faktisk et broderi-kit, et som jeg købte, da jeg bestemte mig for at stumpwork broderi skulle være det næste jeg gerne ville lære. Et kit er nemlig et virkelig godt sted at starte, når man skal prøve en ny teknik. På den måde er alle de rigtige materialer til rådighed, og en vejledning gør (for det meste) tingene lettere at forstå! Jeg improviserede dog også lidt, så nogle af detaljerne i baggrunden er tilføjet til det oprindelige design.

Stumpwork broderi er en broderiteknik som var særlig populær i det 17'ende århundrede. Broderiet består af dele der er "padded" enten med filt eller vattering, så broderiet bliver højt. Dele af broderiet kan være "wired fabric based elements". Disse dele stikker ud af broderiet, og er rigtig sjove at lave. Der er rigtig mange små detaljer og sting i  et projekt som dette, og man skal have fikse fingre.

Stumpworkbroderi. Elefant. Detached buttonhole filling.

Her ses elefanten som er lavet af flere lag af filt der syes ned. Ovenpå dette filt syes "detached buttonhole filling". Stingene er som små masker der er kædet sammen. Alle detaljerne er syet på efterfølgende, én efter én.

Stumpworkbroderi. Grønne blade. Detached wired fabric based elements. Embroidery.

Ovenfor kan man se bladene tæt på. Det er et stykke stof med wire syet i kanten, som er broderet og derefter klippet ud. Enden af wiren er så ført igennem stoffet, og den fæstnes så på bagsiden. På billedet herunder kan man se hvordan både bladene og elefantens øre stikker ud af broderiet. Meget sejt! Altså for en broderinørd som mig.

Stumpworkbroderi. Detached wired fabric based elements. Embroidery.

Stumpworkbroderi. Palmetræ. Detached buttonhole filling. Embroidery.

 Detaljerne på palmetræet, udsigten og murstenene er improviseret. De er henholdsvis lavet med buttonhole filling, franske knuder og vævet.

Stumpworkbroderi. Franske knuder. French knots, detached buttonhole filling, weaving embroidery.

Hurra for broderinørderi, Holger og sommer!

søndag den 7. juli 2013

Stumpwork biller. Kryb og kravl!

Jeg har længe gået og flirtet med ideen om stumpwork. Jeg har lavet research, købt bøger, materialer og endda et kit.

Det er min erfaring at det altid er en god ide at starte med et kit, når man skal lære en ny metode eller broderistil. Så har man en pakke med de instruktioner og materialer der skal bruges. På den måde kan man komme igang med at afprøve teknikkerne, og dermed også se om man synes det er sjovt. Det kit jeg har syet får i snart at se...

Dette billeprojekt var nr 2 på min liste. Jeg anskaffede mig en bog som hedder "The Stumpwork, Goldwork and Surface Embroidery Beetle Collection" af Jane Nicholas. I den er der de smukkeste broderede biller i alle former og farver.

Så jeg satte nogle æselører i bogen, og sammensatte et lille broderi med nogle af de fine små kryb. Jeg tilføjede små myrer og biller lavet af perler og tråd for at fylde lidt ud.

Broderi. Stumpwork biller og myrer. Stumpwork beetles, ants, bugs.
Stumpwork biller på grønt stof med perlebroderi

Broderi. Stumpwork fungus beetle. Woven plated stitch.
Fungus beetle - woven plaited stitch

Broderi. Stumpwork Ground beetle. Backstitched chainstitch.
Ground beetle -  kroppen er chainstitch med backstitch.
Hovedet er lavet af padded satin stitch.

Broderi. Stumpwork Jewel Beetle. Spider web stitch.
Jewel Beetle - Whipped spider web stitch

Broderi. Stumpwork bille af perler og shisha stitch
Billen her er en oval perle der er fæstnet med shisha stitch.
Dette sting bruges i indiske broderier til at sy små spejle fast.

Broderi. Stumpwork Rove beetle. Satin stitch, open chain stitch, french knots.
Rove Beetle - Satin stitch, open chain stitch, french knots.

Broderi. Stumpwork Weevil beetle. French knots, padded satin stitch.
Weevil - French knots, padded satin stitch


God søndag og let your freak flag fly!


mandag den 24. juni 2013

A series of stitches: Ladder stitch

Som sagt er jeg ikke frisk for tiden, og det betyder altså at der er lidt længere mellem indlæggene her på bloggen. Men i dag er jeg klar med en tutorial for endnu et dejligt og anvendeligt broderisting: Ladder stitch.

Broderisting tutorial. Vejledning med billeder. Ladder stitch.


Husk at man kan finde alle mine tutorials for broderisting i fanebladet "A Series of Stitches", lige under Leas lille verden billedet øverst på siden.

tirsdag den 7. maj 2013

A series of stitches: Heavy chain stitch

Her kommer endnu en tutorial på et dejligt broderisting. Denne gang er det et "heavy chain stitch", som er et rigtig anvendeligt sting at kunne. Det er ikke svært, og dem der har svinget nålen en gang eller to før, de kan også være med.

Heavy chain stitch tutorial. Variationer af samme broderisting.
Heavy chain stitch

Husk at man kan finde alle mine tutorials for broderisting i fanebladet A series of stitches, lige under Leas lille verden billedet øverst på bloggen.

søndag den 14. april 2013

Brodere kort: del 2

Jeg har øvet mig i at lave broderede kort. Efterhånden har jeg opdaget hvad der kan gå galt, hvad man skal passe på, og hvilken teknik der er bedst og nemmest. Så her er en lille samling af de kort jeg har gået og hygget mig med.

Det første har min kære kusine lavet, og ÅH hvor min indre broderilærerrinde pavestolt!

Broderet kort, påfugl
LAVET AF HELENE DEN SKØNNE!
Broderet kort, flamingoer

Broderet kort, drage

Abstrakt broderet kort. Hjemmelavet mønster.


Jeg har selv lavet mønsteret til det sidste kort, og det er altså vældig nemt. Bare prik løs og lav alle de sting du kan finde på. Selv 3D sting kan lade sig gøre!

lørdag den 6. april 2013

A series of stitches: Raised chain stitch

Raised chain stitch er et rigtig sjovt sting at lave. Det er ikke svært og er derfor et godt sted at starte for begyndere, der gerne vil i gang med dimensionelle sting. Det kan både laves som et lige sting og over en buet linje, hvilket gør det meget brugbart.

Dette indlæg er desværre lidt billedtungt, men jeg håber det går.

Broderi sting. Raised chain stitch. Variation af kædesting.

A series of stitches: Bullion Knot

Her er det næste afsnit i "A Series of Stitches". Denne gang handler det om et af mine yndlingssting, Bullion knot. Dette var det første 3D sting jeg lærte mig selv, og ligesom alle andre 3D sting kræver det øvelse! Jeg har lavet en tutorial så alle forhåbentligt kan være med.

Broderi tutorial. Bullion knot. 3D sting.

onsdag den 27. marts 2013

Broderede kort

Jeg har længe luret på at lave broderede kort, og endelig er jeg kommet i gang. Det er skønt med projekter som ikke tager 100 år at færdiggøre, og det er faktisk virkelig sjovt at brodere på pap.

Broderet kort med påskekylling og æg

Broderet kort med sommerfugl og perler

Der findes et væld af mønstre som man kan bruge, bland andet hos Stitching Cards.

Sommerfuglemønsteret var gratis, og påskekyllingen kostede 1 pund (8,8 kr). Det er da lige til at overskue!

Jeg brugte helt almindeligt farvet karton. Du skal bruge en god lige og spids nål som du kan prikke mønsteret med og en gummi- eller skummåtte, som kan bruges som underlag. Når man har prikket mønsteret kan man begynde at sy. Hver ny tråd sættes fast på bagsiden med et lille stykke tape. Det er vældig nemt.

Jeg kan anbefale at gøre det samme sog jeg gjorde, nemlig at starte med et kort med nem sværhedsgrad. Så får man hurtigt en fornemmelse for fremgangsmåden.

God fornøjelse!

onsdag den 6. februar 2013

En blå æske med 3D broderi

Nogle gange sker det at en julegave ikke bliver færdig til tiden. Det skete for mig i år. Materialerne nåede ikke frem til mig, og derfor blev gaven forsinket. MEN nu er den færdig! Jeg har gået og arbejdet på gaven her som er en blå version af denne æske. Endelig kunne jeg gøre den færdig og den er nu nået frem til min kære moster.

Blå æske med 3D broderi. Dimensionelle broderisting.

Blå æske med 3D broderi. Dimensionelle broderisting.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er en teknisk svær opgave og det er ikke et begynderprojekt. Men det er utrolig tilfredsstillende når det hele til sidst går op i en enhed.

Hvis du vil se hvordan jeg har monteret broderiet og se et link til hvilke broderisting jeg har brugt, så læs hele indlægget herunder.

lørdag den 19. januar 2013

Blå æske in progress

Lige for tiden er jeg i gang med endnu en æske, som den jeg lavede til julegave HER. Den er ikke færdig endnu, men jeg tænkte ved mig selv at man jo godt kan dele billeder af processen. 

Når jeg lægger billeder ud af et færdigt projekt ser det jo nydeligt ud, og man glemmer måske at hvert projekt har taget tid og koncentration og masser af sting. Så her kommer altså et billede af hvordan et 3D broderi ser ud før det er færdigt!

3D broderi til æske

Mit næste indlæg kommer til at være indlæg nr 100! Det skal selvfølgelig fejres, så husk at følge med her på bloggen! Indtil da ønsker jeg alle en god weekend!

tirsdag den 1. januar 2013

Æske med 3D broderi

En af de julegaver jeg lavede i år er jeg meget stolt af. Det var første gang jeg har lavet en æske med broderi, og jeg er rigtig tilfreds med resultatet. Det var skønt at få brugt mine 3D sting, som efter min mening er noget af det sjoveste broderi at arbejde med. Det at skulle arbejde i højde og dimension giver nye muligheder og udtryk.

Jeg lod mig inspirere af havbund og koralrev, og jeg lavede en masse sting helt tæt på hinanden så hele området er dækket fuldstændig.




Vil du have råd til hvordan du kommer i gang med en æske som denne, så klik på linket herunder:

søndag den 23. december 2012

Rød freestyle nr 2

Så er sidste julegave på plads, og de sidste sting er taget. Hvem der kan vente at få broderiet i gave, ja det ved man jo aldrig. Men nu er det i hvert fald klar til at ligge under juletræet, og venter på at blive åbnet.

3D broderi freestyle

3D broderi freestyle 2

Det er utrolig nemt at lave abstrakt broderi. Du skal bare bruge en god tekstilpen til at tegne på stoffet og en god fantasi til at anvende alverdens skønne sting.

Det er utrolig nemt at montere et broderi i en broderiramme. Som det kan ses på billedet herunder kan man sy et stykke filt af god kvalitet og tykkelse på bagsiden. Klik på linket HER for at se en god billedvejledning til monteringen.

Freestyle broderi filt bagside

For at få inspiration og se de andre broderier jeg har lavet i denne stil og serie, klik HER (BLÅ FREESTYLE) eller HER (RØD FREESTYLE 1).

Get your stitch on og glædelig jul!

torsdag den 29. november 2012

Rød freestyle broderi

Så blev endnu et freestyle-broderi færdigt. Det er et rigtig sjovt udgangspunkt at lade nål og tråd føre én, og lade være med at planlægge hele mønsteret inden første sting er lavet. Se hvor din fantasi fører dig hen. 

Brug en tekstilpen til at markere på dit stof, og til dette broderi har jeg brugt tråden Perle Coton no 5 så stingene får fylde og højde.

Freestyle broderi

På billedet ovenfor ses (fra venstre mod højre):

- Guilloche stitch (dog med colonial knot i stedet for french knot)
- Whipped double chain stitch
- Whipped running stitch
- Raised chain stitch band
- Diagonally striped raised band
- Plaited braid stitch (m whipped backstitch på begge sider)
- Loop stitch med buttonhole stitch over ryggen af stinget (billed-vejledning følger snarest)
- Double knot stitch
- Heavy chain stitch (gul)

Freestyle broderi

Get your stitch on!

søndag den 11. november 2012

A Series of Stitches: Square Knot Drizzle Stitch

Dette er næste afsnit af 'A Series of Stitches'. Denne gang skal vi se på en anden variation af det tredimensionelle Drizzle Stitch, nemlig 'Square Knot Drizzle Stitch'.

Embroidery: Square knot drizzle stitch tutorial

Til alle variationer af Drizzle Stitch er en doll needle at foretrække. Det er en ekstra lang nål som sikrer at der er plads til maskerne/knuderne. Man skal bruge en tråd med fylde, fx Coton Perle no 3 eller 5 eller uldgarn.

Vil du lære at lave et Square Knot Drizzle Stitch så klik på linket herunder:

A Series of Stitches: Twisted Drizzle Stitch

Her kommer et nyt afsnit i 'A Series of Stitches'. Denne gang vil jeg vise én variation af stinget der kaldes for 'Drizzle stitch'. Der findes mange variationer af dette sting!

Herunder ses et 'twisted drizzle stitch'.

Embroidery: Twisted drizzle stitch tutorial

Et drizzle stitch i alle dets afskygninger er en metode til at lave et tredimensionelt sting ved hjælp af masker/knuder. Disse laves omkring en nål. Til dette sting jeg skal man helst bruge hvad der kaldes en 'doll needle'. Det er en EKSTRA lang nål. Man bruger sådan en nål, fordi der er plads til flere masker/knuder på den end en normal lille nål.

Normal bomuldstråd er ikke tyk nok til at lave dette sting. Du skal bruge en tråd med mere fylde. Fx coton perle no 3 eller 5 eller uldgarn.

Vil du lære at lave dette sting så klik på linket herunder: