tirsdag den 1. januar 2013

Æske med 3D broderi

En af de julegaver jeg lavede i år er jeg meget stolt af. Det var første gang jeg har lavet en æske med broderi, og jeg er rigtig tilfreds med resultatet. Det var skønt at få brugt mine 3D sting, som efter min mening er noget af det sjoveste broderi at arbejde med. Det at skulle arbejde i højde og dimension giver nye muligheder og udtryk.

Jeg lod mig inspirere af havbund og koralrev, og jeg lavede en masse sting helt tæt på hinanden så hele området er dækket fuldstændig.




Vil du have råd til hvordan du kommer i gang med en æske som denne, så klik på linket herunder:

Tips og tricks til æske med 3D broderi

Man kan købe/bestille æsker der er beregnet til broderi. Den slags jeg har valgt her kaldes en "trinket bowl". Man kan fx bestille den fra Sew and So.

Du skal bruge broderistof af god kvalitet som er velegnet til tykkere garn. Jeg har her brugt tråden Perle Coton  no 3. Når man skal lave broderisting som disse, kan en normal tynd broderitråd ikke bruges (floss). Tråden skal have fylde for at stingene får den lækre kvalitet og dimension.

Marker på dit stof med en tekstilpen det område der skal dækkes af sting. Vær præcis og pas på ikke at vride eller hive for meget i stoffet. Husk altid at stryge dit stof inden du markerer med pennen.

Sæt stoffet i ramme og lad din fantasi løbe løbsk. 

Lav:
woven picot
drizzle stitch (square knot drizzle, twisted drizzle og alle de variationer af stinget du kan)
cast on stitch/double cast on stitch
buillon stitch
colonial knot
french knot
oyster stitch
spider web/woven wheel
granitos
seed stitch
og alle andre sting der kan laves enkeltvis.

Når broderiet er færdigt klippes det ud så det passer til den øverste ramme i æsken. Der skal være en kant omkring broderiet som ikke har sting, den kant der skal stikke ind under rammen. Ri kanten og brug eventuelt fray stoppa/fray check.

Monter broderiet i æsken som beskrevet i folderen der følger med æsken.

God fornøjelse og get your stitch on!

5 kommentarer:

  1. Den er helt utrolig flot, jeg har set den " live" og der er den endnu flottere end her på billederne
    Du er altså bare så kreativ og sygtig til at få noget smukt frem ,!!
    Knus og kram fra næsten mor

    SvarSlet
  2. ER DU VIMMER, hvor er det sindssygt FLOT, dét du laver! Hold nu op, jeg sidder her og taber kæben over, hvordan du tryller med broderi... Wow!

    Kh, Mette

    SvarSlet
  3. Wow, hvor er den flot og meget særpræget.
    Skønt du deler ud af alle dine originale ideer :-)
    kh gudrun

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gudrun for din hilsen! Du kan tro det gør mig glad :o)

      Slet