mandag den 7. januar 2013

Notesbog med sampler

Ved et tilfælde kom jeg i december forbi en hylde i Magasin, hvorpå der lå notesbøger fra Hay (link til Hay!). Notesbøgerne af pap har huller i coveret, fuldstændig som et broderi-canvas. Jeg gik først videre  i butikken, men det var som om de lå der på hylden og råbte af mig: "kom tilbage Lea!". Da jeg endelig vendte tilbage til hylden begyndte broderi-delen af min hjerne at arbejde (for jeg er sikker på at der findes en del af min hjerne der udelukkende tænker på nål og tråd). Jeg forestillede mig hvad man mon kunne brodere på dem, hvilke sting der kunne tilpasses, og hvor fint det kunne se ud med en broderet notesbog.

Nu har de ligget her og ventet på at blive syet. Eftersom jeg manglede materialer til et andet projekt, besluttede jeg mig for at tage fat i de fine notesbøger der råbte så sødt af mig.

Notesbog med broderi

Vil du også lave en notesbog som denne, så klik på linket herunder:
Notesbog med broderi-sampler

Det at brodere på papir/pap er ikke noget nyt. Der findes masser teknikker og muligheder. Denne notesbog har jo huller i lige rækker og vinkler. Det betyder at man må arbejde med de sting som enten automatisk kan gennemføres eller som kan tilpasses til disse huller. Der vil være sting der ikke er velegnede. Du kan sy noget du selv finder på, men herunder får du min opskrift.

Inden du går i gang skal du være opmærksom på, at man skal passe på ikke at bøje hjørnerne eller stramme stingene for meget. Så får du en notesbog der ser krøllet ud. 

Til dette projekt har jeg brugt tråden Perle Coton no 5.

Jeg valgte at lave et mønster med forskellige sting på række, fuldstændig som var det en sampler. Først talte jeg mig frem til den midterste række. Jeg satte min hjerne i gear, og begyndte at sy de sting der talte til mig. Da jeg nåede midten begyndte jeg at spejle stingene fra den øverste halvdel af den syede bog. Det er meget simpelt.

Notesbog med broderi 2
Hele notesbogen
Herunder ser du den øverste halvdel af stingene, som så bare skal spejles når du når til midten. Midten nås lige imellem de to rækker af "open chain stitch".

Notesbog med broderi 3
Den øverste halvdel af notesbogen
Læg mærke til at der imellem nogle af stingene er et mellemrum imens der imellem andre rækker IKKE er mellemrum.

Navnene på de sting jeg har brugt får du herunder (ovenfra og ned!):


- raised chain stitch
- up and down blanket stitch

MELLEMRUM

- hungarian braided chain stitch

MELLEMRUM

- diagonally striped raised band
- whipped loop stitch
- zigzag chain stitch

MELLEMRUM

- herringbone ladder stitch

MELLEMRUM

- sloping blanket stitch
- double chain stitch
- feather stitch

MELLEMRUM

- heavy chain stitch

MELLEMRUM

- zigzag stitch
- open chain stitch


Herfra spejles stingene så du starter med

- open chain stitch
-zigzag stitch

MELLEMRUM

osv.


God fornøjelse og let your freak-flag fly!

2 kommentarer:

  1. Hej lea. Det er da en super fin ide. Jeg er i øjeblikket faldet pladask for at lade al min skabertrang/evne falde ud til fordel for at lave en smach book. En total spontan måde at lave scrapbooking på. Super fed måde at udfolde sig kreativt på en mere rodet måde. Du skal næsten gå under smash book på youtube og lure det lidt af, hvis du ikke kender det i forvejen, altså. Her er der så også mulighed for at krydre det hele med broderi. tilføje noget grafisk med broderi tænker jeg, i form af udtryk el. andet. Der kunne man jo så også lave en mindre side, som den på HAY bogen. God ide du fik der.... ;) Jeg har indkøbt alle mine smash køb på love2scrap. Udvalget er stort, og servicen i top. Godt kreativt nytår....Isabell

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt! Tak for tippet Isabell! Man kunne sagtens lave en broderiversion af sådan en smash book. Godt set! xx Lea

      Slet