mandag den 8. december 2014

Pause...

Desværre er jeg for tiden midt i en håndarbejdskrise. Jeg har brug for en lille pause fra det hele, og indtil inspirationen rammer mig igen holder jeg også pause her på bloggen.

Men frygt ej, jeg vender tilbage igen når strikkepindende og broderinålene er i bevægelse igen. Jeg ved ikke hvornår det sker, men indtil da kan man altid kigge igennem gamle indlæg og opskrifter!

God december alle sammen!

fredag den 14. november 2014

Julemarked..... Nu' det jul igen!


2 kreative sjæle i min omgangskreds holder et overskueligt, hyggeligt juleloppemarked i deres smykkeværksted.


Jule pop-up loppemarked den 17.18.19. 20. nov fra kl 14-20


I anledningen af julens festlige komme, holder vi jule-pop up loppemarked, hvor vi sælger alt fra smykker og smykkedele, cd'er, hjemmestrik, sælskindsting, sommerfuglesamlinger, kage, saml selv julenisser, dukketøj, loppeting, trofæer, perler og diamanter. Der vil også være et bord hvor du selv kan lave dine julegaver, hvis du ikke finder noget der lige falder i din smag. Kom og bliv totalt overrasket og medbring kontanter. 

Kærlig hilsen
Mari Keto og Lene Marie Gotholdt.


Adressen er: Vejrøgade 1, kld, 2100 Østerbro



torsdag den 30. oktober 2014

mandag den 29. september 2014

Kagemænd og julehjerter a lá Lea

Jeg arbejder stille og roligt derudaf med mit Bloody-X-mas tema. Min drøm er at jeg et af de næste år har nok julepynt til at pynte et juletræ udelukkende med blodigt og rebelsk julepynt. Men det er et omfattende projekt, og derfor glæder jeg mig meget over at have lavet 4 nye stykker pynt til samlingen. Denne gang blev det til halvspiste og maltrakterede kagemænd og anatomiske julehjerter!

Julepynt med humor. Halvspiste kagemænd og anatomiske julehjerter. Korsstingsbroderi på plastik kanvas.

Julepynt med humor. Anatomisk julehjerte i korsstingsbroderi på plastik kanvas.

Julepynt med humor. Halvspist maltrakteret kagemand i korssting broderi. På plastik kanvas.

Alle delene er lavet på plastik kanvas, som derefter er klippet ud og syet sammen. For at se mønstrene jeg har lavet, kan man klikke på linket herunder. Hvis der er nogle problemer med at se og læse mønstrene, så kontakt mig endelig eller skriv til mig i kommentarfeltet nederst på siden.

torsdag den 18. september 2014

Dirty and filthy!

Da jeg forleden shoppede rundt i én af mine yndlings håndarbejds-webshops Sew And So, fandt jeg noget sjovt. Rico laver forskellige håndklæder, klude og vaskehandsker med indsyet Aida panel, så man kan lave korssting på dem. De inspirerede mig til at lave disse sjove vaskehandsker.

Vaskehandsker med sjovt korsstings broderi. Filthy pig og Dirty monkey.Gratis korsstingsmønstre.

Vaskehandske med sjovt kortsstingsbroderi. Filthy pig. Gratis mønster.

Vaskehandske med sjovt kortsstingsbroderi. Dirty monkey. Gratis mønster.


Hvis nogen derude også kender en lille beskidt gris eller abe som fortjener et broderi, så kan man finde mine mønstre herunder.

torsdag den 4. september 2014

I'm silently judging your grammar...

Forleden satte jeg mig for at finde på et lille broderi til min lille far. Han er en mega bogorm og arbejder ofte på forskellige uddannelser som eksaminator og censor. Han retter specialer i lange baner og vejleder ofte.

Han er en af de mennesker som er virkelig god til grammatik, og hvis man laver en grammatisk fejl, så kan man godt regner med at få en kommentar med på vejen. Så da jeg så dette mønster hos "Nerdy Little Stitcher" på Etsy, så vidste jeg at det var det han skulle have.


Korsstingsbroderi i mange farver. I'm silently judging your grammar. Korssting, broderi, humor.


Dette skilt kan nu stå på hans skrivebord og gøre de kære små studerende endnu mere nervøse! Muahahaha! (Evil laugh)


fredag den 22. august 2014

A series og stitches: Picot stitch

Her kommer endnu en tutorial til "A series of stitches". Denne gang er det "picot'en" det gælder. Det er et tredimensionelt vævet sting, som er rigtig sjovt at lave.

Picot sting. Tredimensionelt broderisting tutorial. Leas lille verden. Broderi.

Til dette sting skal man bruge en broderinål med rund spids. Hvis man bruger en normal spids synål, så vil nålen hænge fast i fibrene i stof og tråd. Man skal bruge en lidt tyk tråd, som fx Perle Coton no 3 (som på billedet ovenfor). Den tykke tråd gør at picot'en får en fast form og står pænt op fra stoffet. Derudover skal man bruge en helt normal knappenål, helst med rundt hoved.


torsdag den 14. august 2014

Pudhatte

Så er jeg tilbage i min lille verden. Denne sommer har været både dejlig og sørgelig. Jeg har trængt til en lille pause fra bloggen, men nu er jeg tilbage! Og i mit første indlæg efter sommeren kan jeg vise et hækleprojekt frem, ét som jeg er rigtig stolt af.

Da jeg var lille kunne jeg ikke udtale ordet "flodhest". En flodhest hed en "pudhatte" i min verden. Og jeg elsker stadig pudhatter. De er store, langsomme, hyggelige og sjove. Så da jeg mødte en hækleopskrift på en fantastisk pudhatte hos Heidi Bears, ja så måtte jeg bare lave den.

Hæklet flodhest i mange farver. Blomster. Puslespil. Crocheted hippo.

Hæklet flodhest i mange farver. Blomster. Puslespil. Crocheted hippo.

Heidi's opskrift imponerede mig helt vildt! Den er opbygget som et puslespil af brikker, som sættes sammen undevejs. Til sidst har man den fineste og festligste pudhatte i alle regnbuens farver. Det skal siges at hun også har opskrifter på en masse andre dyr, der er mindst ligeså fine. Så hvis man kan lide at hækle, kan jeg klart anbefale at kigge forbi hendes hjemmeside.

mandag den 23. juni 2014

1-dagsprojekter til baby-vennerne

For tiden har jeg haft mange store broderi- og hækleprojekter som venter på at blive færdige. Og når man møver i lang tid med de samme projekter, så kan man nemt få lyst til at lave nogle mindre ting, og dem kalder jeg for 1-dagsprojekter!

Så her kommer et par af de små ting jeg har lavet for nyligt. Noget er hæklet og lidt er broderet. Hvis man selv mangler et projekt i den størrelsesorden, så kan man finde links til opskrifter og mønstre til det meste herunder.

Hæklet hue til baby med striber. Grats opskrift.
Pas på du ikke får bank af den lille bandit
Hæklet hue til baby med bamseører på. Gratis opskrift.

De to huer ovenfor er lavet på samme mønster. Den ene er stribet, og den anden er ensfarvet med et par bamseører på. Bamseørene er hentet fra en anden opskrift som kan findes HER. Jeg har kæmpet en ordentlig kamp med at finde ud af at lave den rigtige størrelse til lille Le. Til sidst fandt jeg et skema der virkelig hjalp mig, og det kan findes lige HER.

Hæklet vest til baby i rød og sort. Gratis opskrift.

Hvis man vil hækle en lille vest/cardigan, ligesom den Ravne har fået på på billedet ovenfor, så kan man finde mønsteret HER.

Broderet bodystocking til baby med rød blæksprutte i stem stitch.

På billedet ovenfor kan man se et eksempel på en customized broderet body. Jeg har taget en helt almindelig hvid body, overført et mønster fra bogen Doodle Stitching, og broderet det med stem stitch. Motivet kan være hvad som helst, og der er massevis af sting der egner sig til sådan et projekt. Det er bare at slippe fantasien samt nål og tråd løs!

Hæklede festlys som barnevognskæde. Mange farver. Gartis opskrift.

Det sidste 1-dagsprojekt er en hæklet barnevognskæde med festlys. Opskriften kan man downloade gratis HER. Man kan nemt sy små perler eller sting på. Ligegyldig hvad så bliver der disko og party-uartig i barnevognen.

onsdag den 11. juni 2014

Sally's

Der er kommet et nyt dansk håndarbejdsblad som hedder Sally's. Det er et virkelig fint blad til alle dem der kan lide at strikke, hækle, sy, brodere og hygge. Der er masser gode DIY's og god inspiration.

Og i det nyeste nummer (nr 3) kan man finde en lille omtale af min blog. Det er første gang nogensinde at jeg har kunne finde Lea's Lille Verden i et blad, og jeg kan derfor ikke undgå at være lidt ekstra stolt og opmuntret i dag.

Magasinet Sally's med Lea's Lille Verden blandt 4 favoritblogs

Magasinet Sally's med Lea's Lille Verden blandt 4 favoritblogs


Ikke nok med at jeg er blandt de 4 favorit-blogs med broderi, men jeg er derudover i fornemt selskab med Farmorfabrikken, Hissyfit og Anna Scott. Mange tak til Sally's for at jeg måtte være med i jeres tema om trendy broderi.



onsdag den 4. juni 2014

Hæklet tæppe til en lille niece

For nogen tid siden blev jeg færdigt med at bygge endnu en opskrift på et babytæppe. Og tæppet blev hæklet tjept! Det var et rigtig hyggeligt projekt. Hvis der er nogle der kunne tænke sig at lave et dejligt hæklet babytæppe, så kan man finde opskriften i dette indlæg. Vær opmærksom på at opskriften er skrevet på engelsk.

Men først må jeg blære mig lidt med en smuk lille niece Le, som ligger dejligt og varmt under mosters tæppe.

Hæklet babytæppe. Gratis mønster. Crocheted baby blanket with free pattern. Hæklet amigurumi abe.

Hæklet babytæppe. Gratis mønster. Crocheted baby blanket with free pattern. Hæklet amigurumi abe.

Den søde, røde og døsige abe har jeg også hæklet, og opskriften kan købes på Etsy lige HER.

Vil du se opskriften på tæppet, så klik på linket herunder.

lørdag den 10. maj 2014

Sneak peak

For tiden er jeg i gang med et stort broderiprojekt. Det betyder at der ikke er så meget tid til de små hyggelige DIY's og tutorials. Men hvis man sidder derhjemme og håber på lidt inspiration, så kan man her få et lille sneak peak af mit nye store projekt.

Noget med Yoda. Og noget med en luftballon. Hmmm... 

Yoda korssting

Korssting luftballon med geometrisk mønster

Jeg glæder mig til at vise det frem når det er færdigt!

mandag den 21. april 2014

Pop-pop-påske!

For nogen tid siden så jeg en rigtig fin DIY-tutorial som viste hvordan man laver påske-poppere. Konceptet er simpelt. Tag et plastikæg og put slik eller chokolader i. Sæt en snor i hver ende af ægget og pak det ind i silkepapir. Hæng popperne op i et træ og lad børnene gå amok! Det giver et godt knald når ægget går op og slikket falder ud.

Jeg har lææænge ventet på at kunne virkeliggøre ideen, og denne påske var det endelig tid. Desværre driller mit helbred for tiden, så jeg kunne ikke være til stede da de sjove æg blev påskepoppet. Heldigvis har jeg en skøn familie og en dejlig kusine som er en haj til at tage billeder. Se hendes hjemmeside lige her!







Hvis man har lyst til at lave disse påskepoppere kan man følge linket til tutorialen HER. Jeg brugte IKKE tape til at lukke ægget sammen, dette eftersom jeg synes at æggene så blev for svære at åbne igen.

Helt små børn har måske ikke kræfterne til at hive æggene åbne. Men hvis en voksen klemmer forsigtigt midt på ægget imens barnet hiver i snoren, så går ægget op så let som ingenting.

God fornøjelse og god påske!



lørdag den 5. april 2014

Vuf vuf!

Jeg kender en hund som er virkelig sjov. Det er min mors hund Teo. Så snart man rejser sig fra sin plads i sofaen, så lister han lydløst derhen og snupper pladsen. Når man så vender tilbage til pladsen, så ser han uskyldigt på en med store brune øjne. Det inspirerede mig til at lave et korsstingsmønster!


Korssting med selvlysende garn / glow in the dark. If you want the best seat in the house, move the dog. Poteaftryk og gnaveben.


Jeg har længe haft en helt særlig rulle broderigarn liggende i skabet. Den har ventet på at blive brugt det helt rigtige sted. Det er selvlysende garn, og det passede perfekt til dette projekt. Hundepote-aftrykkene er derfor blevet glow in the dark.

Hvis man gerne vil se mønsteret som jeg har lavet, så skal man bare klikke her.

Jeg brugte aida (18 stitches pr inch) og det giver et broderi 15,4 cm x 10,3 cm. Jeg brugte rødt aida, eftersom det selvlysende garn står flottere frem. Men man kan jo bruge lige det garn og stof man vil.



søndag den 23. marts 2014

Deja-vu broderi!

Jeg hyggede mig vældigt forleden med at kigge igennem gamle indlæg og broderi-projekter som jeg har lavet igennem tiden. For nye læsere (og de gamle!) kommer der her et par billeder af nogle af de projekter. En lille deja-vu tur!

Klik på et billede for at se tilhørende indlæg og evt. instruktioner.


Alfabet med superhelte i korssting
Alfabet med superhelte i korssting

Broderet sørøverskib med applikeret stof
Broderet sørøverskib med stof-applikationer


Geometrisk halskæde i korssting
Halskæde i korssting

Bogmærke i korsstingsbroderi. This is where you fell asleep.
Bogmærke i korssting

Stumpwork broderi af biller og kryb.
Stumpwork biller

Improviseret broderi med forskellige sting. Grønt hul.
Improviseret grønt hul

Broderet kleenexkasse med Pacman motiv
Kleenexkasse med Pacman motiv

Tredimensionelt Home Sweet Home broderi
3Dimensionelt improviseret broderi

Fanden brodere mig. Korssting broderi.
Korssting med skrift

Tredimensionelt broderi på æske.
3Dimensionelt broderi på en æske

Mikrobernes lille verden

Jeg stødte ved et tilfælde på den lille Etsy-butik "Watty's Wall Stuff". Her kan man finde korsstingsmønstre af den meget humoristiske og kreative Alicia Watkins. Hun har blandt andet lavet nogle mønstre med forskellige mikrober og éncellede organismer.

Det talte til min indre rebel, og straks blev der syet både kolera, salmonella og kogalskab!


Watty's Wall Stuff. Alicia Watkins korsstingsmønster. Etsy. Korssting af mikrober og encellede organismer. Anatomisk broderi.



Selvom fotoet blev en smule skævt kan man forhåbentligt stadig se hvor sjove de små mikrober er. Tænk at de findes i alle de former og farver, og at alle de farlige sygdomme faktisk består af små dikkenoter som disse.

Alicia har lavet flere forskellige mønstre med forskellige mikrober og alle kan findes på Etsy. Det mønster som jeg har brugt kan findes ved at klikke HER.

Hurra for broderinørder og god humor!


mandag den 3. marts 2014

Strikkede håndledsvarmere med perlemønster

Her er endnu et par håndledsvarmere, denne gang med tilhørende mønster som jeg selv har lavet. De gik til min skønne veninde Carolina, og derfor har jeg opkaldt mønsteret efter hende.


Strikkede håndledsvarmere med perler og mønster. Carolina mønster.


Mit mønster er til frit brug, og hvis der er nogen der får produceret et par håndledsvarmere vil jeg elske at se resultatet! God fornøjelse med strikkepindene.




søndag den 16. februar 2014

Hæklet buksedragt

Selvom jeg mange gange har sværget at jeg ALDRIG ville købe bøger med hækle og strikkeopskrifter til babyer, så må jeg indse at noget har ændret sig. 

Bøgerne er altid pastelfarvede, og har en lille buttet baby på forsiden i blødt hjemmestrik fra top til tå. De har altid fået mig til at sige: "Arrrghh". Det er ikke fordi jeg har noget imod babyerne! Det har nok nærmere noget at gøre med de 1.200 nuancer af pastelfarver og nuttetheden. Det gør mig urolig, og jeg får lyst til at tegne dødningehoveder eller noget andet der skriger anti-nuttet.

Men som sagt har noget ændret sig. For snart kommer der to små nye væsener til verdenen. Jeg skal være deres ven. Og min irritation over nuttetheden har ændret sig fra "Arrrghh" til "Ååårrh".

Så da jeg så den lille bog "Blødt til baby" af Sidsel Sangild måtte jeg købe den. Særligt på grund af én hækleopskrift, nemlig en buksedragt.

Og nu har jeg hæklet hele to. I postkasserød!


Rød hæklet buksedragt til baby. Let at lave.


Den er virkelig nem at lave. Hvis man har holdt en hæklepind før, så skal det nok gå. Den lille bog på 30 sider kan købes på nettet og med garanti i strikkebuktikker rundt omkring, og den koster ikke en formue. Selvom der er et par pastelfarver og en nuttet baby på forsiden, så er jeg glad for den. Det er en opskrift der kommer i min permanente samling.

Ååårhh!

fredag den 24. januar 2014

Håndledsvarmere med perlemønster

Nogle gange kan man være heldig at møde et nyt menneske, som rækker hånden ud og møder én hvor man er. Et rigtig meningsfuldt, sjovt og rørende møde. Sådan et møde har jeg haft for nyligt. Min skønne hjemmehjælper har en mor, som er så sej og gerne deler ud af sine håndarbejdstricks. Så jeg var heldig at få en lektion i at strikke med perler.

Hun har lært teknikken på Grønland, hvor hun har boet i 14 år. Hun fortalte mig, at det var den eneste rigtige måde at lære kvinderne at kende på. At finde strikkenålene og perlerne frem og være med.

Konceptet er faktisk meget logisk. Man fører en masse perler på garnet inden man går i gang med at strikke. Derefter fører man perler ind imellem maskerne, sådan at de ligger i mellemrummet.

Hun gav mig en strikkeopskrift på disse håndledsvarmere. Eftersom jeg ikke ved noget om hvem der har lavet mønsteret oprindeligt, kan jeg desværre ikke dele det her på bloggen. Det kunne nemlig være et brud på copyright reglerne. Men der er masser opskrifter at finde på nettet! Og det er nemt at finde et stykke ternet papir frem og tegne et mønster selv!


Strikkede håndledsvarmere med perler i stjernemønster. Grønland.


Strikkede håndledsvarmere med perler i stjernemønster. Grønland.


Strikkede håndledsvarmere med perler i stjernemønster. Grønland.


God fornøjelse og god weekend!