For tiden har jeg haft mange store broderi- og hækleprojekter som venter på at blive færdige. Og når man møver i lang tid med de samme projekter, så kan man nemt få lyst til at lave nogle mindre ting, og dem kalder jeg for 1-dagsprojekter!
Så her kommer et par af de små ting jeg har lavet for nyligt. Noget er hæklet og lidt er broderet. Hvis man selv mangler et projekt i den størrelsesorden, så kan man finde links til opskrifter og mønstre til det meste herunder.
 |
Pas på du ikke får bank af den lille bandit |
De to huer ovenfor er lavet på samme
mønster. Den ene er stribet, og den anden er ensfarvet med et par bamseører på. Bamseørene er hentet fra en anden opskrift som kan findes
HER. Jeg har kæmpet en ordentlig kamp med at finde ud af at lave den rigtige størrelse til lille Le. Til sidst fandt jeg et skema der virkelig hjalp mig, og det kan findes lige
HER.
Hvis man vil hækle en lille vest/cardigan, ligesom den Ravne har fået på på billedet ovenfor, så kan man finde mønsteret
HER.
På billedet ovenfor kan man se et eksempel på en customized broderet body. Jeg har taget en helt almindelig hvid body, overført et mønster fra bogen
Doodle Stitching, og broderet det med
stem stitch. Motivet kan være hvad som helst, og der er massevis af sting der egner sig til sådan et projekt. Det er bare at slippe fantasien samt nål og tråd løs!
Det sidste 1-dagsprojekt er en hæklet barnevognskæde med festlys. Opskriften kan man downloade gratis
HER. Man kan nemt sy små perler eller sting på. Ligegyldig hvad så bliver der disko og party-uartig i barnevognen.