torsdag den 22. september 2011

Crumbly, buttery, sugary shortbread


Vidunderlige shortbread småkager

Skotske shortbread-småkager er én af mine yndlingsting at bage og spise. Der skal kun tre ingredienser til som du altid har i køleskabet. Den er rig på smør men det hele værd for mørdejs-småkagen er lækker!

Kast dig ud i det og let your freak flag fly!

Se opskriften herunder:

torsdag den 15. september 2011

Geisha from Asia

Så er jeg endelig blevet færdig med hvad der nok er det største, mest komplicerede og detaljerede broderi jeg nogensinde har lavet. Aahh!

Svært korsstings broderi af Geisha.

Korsstings mønster. Geisha.
Med franske knude-sting, bullion-sting, lazy daisy-sting, halve og hele korssting og bagsting er jeg vist kommet rundt om det meste. Det tog meget lang tid da mønsteret var utrolig kompliceret men det er jo det hele værd når man kører fingrene over broderiet og mærker kvaliteten og alle de fine sting der giver dimension. Endelig er min geisha blevet færdig og nu er det bare at sætte hende i en ramme nyde at endnu et projekt er færdiggjort.


torsdag den 8. september 2011

Blodbad og nålepuder!

Her til sommer har jeg arbejdet på et broderet motiv som er færdig og nu ligger og venter på at blive monteret til en nålepude. Delene er blevet vellykket synes jeg og jeg synes den er ret sjov hvis jeg skal sige det selv.

Korsstingsbroderi til nålepude. Fra Twisted Stitches.  Afhugget finger. Prick your finger.

Den er det første projekt jeg gav mig i kast med fra bogen Twisted Stitches som jeg skrev om her! Jeg synes det er fedt med projekter der tager udgangspunkt i gamle håndarbejdsmetoder og nye og funky/sjove motiver. Det giver en god kontrast.

Helt modsat af den afhuggede finger ovenfor arbejder jeg nu på (og er snart færdig med) et meget klassisk og utrolig kompliceret broderi. Det er nok det sværeste broderi jeg nogensinde har lavet. Til det har jeg skulle lære en masse forskellige teknikker jeg aldrig før har arbejdet med og det synes jeg er sjovt! Jeg lægger selvfølgelig et billede ud så snart det er færdigt...

Når dagene føles lange og hårde er det dejligt at have et projekt at arbejde på. Hvis man er proces-orienteret som mig er det en fantastisk følelse at sidde med noget og ligeså langsomt kunne se at det tager mere og mere form. Det er nærmest terapeutisk.

Det er egentlig den samme følelse man kan få når man bager. At se hvordan noget man blander sammen i en skål pludselig hæver og ånder og bliver spiseligt og lækkert. Okay, måske tripper jeg lige nu... Men nogle gange skal man jo lade sit 'freak-flag fly'!

torsdag den 1. september 2011

De flotteste sko!

Så var det jeg blev vist en hjemmeside med fantastiske sko fra England. Og der var de mest fantastiske sko jeg længe har set. Der er her tale om Tracy Neules som i samarbejde med et museum der hedder 'the museum of everything' har lavet disse skønne sko. Uuuuh hvor de er flotte!
Se Tracy Neules blog og savl over sæsonens udvalg her!

onsdag den 24. august 2011

Whoopies!

Jeg fået en gave fra den søde tante i London og den kommer der lidt billeder af her. Den tager udgangspunkt i den amerikanske kage whoppie pie som er som en lille sandwich med kage og noget lækkert i midten. Der er også et par gode opskrifter på cupcakes og dem kan man jo ikke få for mange af.

En whoopie pie er en god kage at eksperimentere med fordi man bare skal finde en kage som kan bruges til en lille sandwich og finde et fyld som er lækkert og passer til. Så man kan virkelig slå sig løs. Der er mange opskrifter i bogen med whoopies der ikke er søde, fx med tomat, oliven eller laks og her kan man også eksperimentere.

Mums siger jeg bare. Det er ligetil at begynde at savle over. Her er lidt inspiration hvis man har lyst til at prøve at lave whoopie pies.

Den fine lyserøde whoopie er vaniljekage med jordbærsirup, kokos og kakaopulver på og flødeskum i midten.
På forsiden har vi en whoopie med lavt glutenindhold, lavet på spelt med hvid chokolade og tranebær.
Her har vi en whoopie med kisebær og cream cheese-fyld, en med citron og marengs, bagerst en glutenfri whoopie med hindbær, en citron-whoopie, chokolade cupcake uden æg, og en cupcake med passionsfrugt og vanilje.
Her har vi en sticky toffee cupcake med dulce de leche på toppen. Mmmmm.

fredag den 19. august 2011

Papirklipperi

Hjemmelavet kort med knap og snor

Et kort der skulle følge med en bryllupsgave fik jeg lavet for nogen tid siden. Det er lavet af gennemsigtigt mønstret papir som jeg klippede ud til sommerfugle, fint tykt pap, flettet broderitråd og en knap sat fast med limpistol. På denne måde kan kortet lukkes ved at sno den flettede tråd om knappen. Kast dig ud i det!