fredag den 31. august 2012

Skull-medaljon

Broderi kan bruges til mange ting. Det er ikke bare noget man kan hænge på sin væg, man kan også lave sjove små projekter, som kan bruges til smykker eller andet sjovt. Lige for nyligt har jeg købt materialer ind til at lave nogle af disse små sjove projekter. Og dem deler jeg selvfølgelig med jer!

Det første jeg har lavet er en medaljon.

Korssting medaljon med dødningehoved. Skull.

Jeg udgiver snart flere gode ideer til små sjove projekter. Vil du lære at lave en medaljon som denne så klik på linket herunder

torsdag den 23. august 2012

Bølger og babytæpper

I løbet af sommeren har jeg strikket et babytæppe. Jeg advarer dog imod at strikke uldtæpper om sommeren! Det kan nemt blive vældigt varmt at sidde med! Tæppet er nu helt færdigt og klar til inspektion. Mønsteret er et rigtigt fint bølgemønster som ikke er svært. De let øvede kan godt følge med! Der dannes helt automatisk en rigtig fin bølget kant, som giver en nydelig effekt.

Strikket babytæppe med bølgemønster

Tæppet måler ca 72 cm i bredden og ca 100 cm i højden. Det er et tæppe der er beregnet til at lægge i barnevognen eller til at lege på. Jeg valgte ikke at bruge det blødeste garn netop af den grund. Selvfølgelig kan det opgraderes, og man kan nemt vælge en mere lækker og blød garntype.

Vil du se opskriften på tæppet her, så klik på linket herunder.

torsdag den 9. august 2012

Tesktilkunst: Lorenzo Nanni

Jeg kan anbefale at kigge forbi tekstilkunstneren Lorenzo Nanni's hjemmeside og se hvad han laver. Han bruger blandt andet broderi, filtning og perler til at lave fantastiske skulpturer og kunstværker! Der er virkelig god mulighed for at finde inspiration.

Sammen med Nadia Micault (grafiker og kunstner) har han lavet kortfilmen "Naiade". Filmen viser virkelig den skønne tekstilkunst frem. Den handler om pigen Ava der bor i en sump, og en mærkelig dreng der prøver at redde sin tvillingebror. Filmen er, efter min smag, tilpas twisted, syg, smuk og med et strejf af Hitchcock.


Stribet sailor-halsmuffedisse

Så har jeg haft gang i strikkepindende igen. Denne gang bestemte jeg mig for, at jeg ville lave et nemt alternativ til min snood (scarf + hood = snood), som jeg har haft stor glæde af. Denne halsmuffedisse er mindre i omkredsen, så den er ikke beregnet til at tage op over hovedet som hætte, men den er virkelig anvendelig, synes jeg.

Strikket stribet snook. Cirkeltørklæde.

Strikket stribet snood. Cirkeltørklæde


Jeg arbejdede med noget nyt garn og bestemte mig for at lege med striber. Med denne opskrift får du sjovt nok forskellige striber på vrangside og retside. På vrangsiden bliver striberne helt lige (rigtig sailor-striber!), på retsiden bliver striberne 'hakkede'. Det giver en sjovt effekt.

Dette er ikke en avanceret ting at strikke, så det er bare at komme i gang!

Vil du hvordan man strikker en stribet sailor-halsmuffedisse så klik på linket herunder

mandag den 30. juli 2012

Broderi i dimension

Nu er det lidt tid siden, jeg har skrevet sidst, og det er fordi, jeg har arbejdet på noget helt særligt. Jeg har for nyligt modtaget broderitråd, som jeg havde bestilt fra England. Grunden til at jeg bestilte det derfra er, at udvalget af broderitråd er mere begrænset her i Danmark. Hvis man gerne vil have forskellige tykkelser tråd, er det svært at få dem i det i mange forskellige skønne farver. Ydermere har danske broderiforretninger, efter min mening, en tendens til at bestille farver hjem, der er lidt 'støvede' og mere gammeldags.

I England er der stor tradition for broderi, og det betyder, at udvalget af redskaber og materialer er større. Hvis du også vil shoppe, så kan du kigge på denne webshop (Sew and So). Broderitråd findes i MANGE tykkelser. Den tykkeste hedder Perle Cotton no 3, derefter kommer no 5. Jo højere tallet er, jo tyndere er tråden.

Nå, tilbage til mit sidste projekt. Med den nye tråd bestemte jeg mig for at lave en mere moderne tolkning af en traditionel sampler-klud.

Broderi sampler. Broderisting.
Broderi sampler. Broderisting.


Vil du se flere billeder og lære hvad de forskellige sting hedder, så læs hele indlægget herunder