Lemon curd er en lækker syrlig og sød creme man kan putte i kager, på scones eller på brød. Hvis ikke du kender den kan jeg fortælle dig at det SKAL prøves!
Hvis du vil lave lemon curd skal du bruge:
- 8 past. æggeblommer
- 2 dl frisk økologisk citronsaft
- ca 340 g sukker
- 160 g smør
- 2-3 spsk revet økologisk citronskal
- Start et vandbad med en skål over lidt kogende vand (det behøver ikke bulderkoge!). Husk at når du laver vandbad må skålens bund aldrig må røre vandet.
- Bland æggeblommerne, sukker og citronsaften i skålen over det kogende vand og rør jævnligt med en ske eller plastik dejskraber. Pas på ikke at røre luft ind i massen.
- Lad cremen begynde at tykne. Det tar ca 10-20 min, men det er svært at sige præcis hvornår det sker da mange faktorer spiller ind. Man må bruge sine øjne og gode mavefornemmelse.
- Når massen er begyndt at tykne, rør da smør og citronskal i og fortsæt med at røre jævnligt i ca 5 min mere.
- Hæld så den varme creme på skoldede glas og luk låget på glasset med det samme (dette er fordi der ellers dannes en hinde på cremen)
- Når de er kølet lidt ned, sæt dem i køleskabet i minimum 5 timer, helst natten over. Cremen tykner af sig selv når den bliver kølet ned.
For at se min opskrift på lækre cupcakes med lemon curd se her!
Kast dig ud i det!
Jeg elsker lemon curd og det har jeg lært af din mor!
SvarSletVi laver kager hver sommer med lemon curd og jordbær. Et must i sommerheden.
KH Ane