Jeg synes at 'Baby skull and bones' passer perfekt til indlægget her, som handler om mit allerførste baby-strik med verdens mest funky knapper (deraf titlen). Knapperne fandt jeg i min garnbutik her på Nørrebro (Nicoline Garn i Fyensgade) men de kan garanteret findes andre steder. Det er svært ikke at få optur over dem!
Men da jeg i dag blev færdig med vesten synes jeg faktisk det var ret skønt at vide, at denne vest vil komme til at tilhøre et lille nyt menneske. Og de bittesmå mennesker er jo altså søde. Selv hvis man som mig synes, at alt hvad der er puttenuttet på den cheesy måde, kan være noget svært at være i nærheden af. Måske gik det op for jer da i læste den foregående sætning, at jeg er et meget usympatisk menneske... Måske er i også bygget lidt sjovt og kan nikke genkendende til det.
Husk at blåt babytøj altså GODT kan bruges til piger! Vi må have lidt oprør og anarki! Anarki og babytøj!
Strikkeopskriften på baby-vesten kan i finde her! Husk at sørge for at spice up jeres baby-tøj, giv det lidt funk og let your freak flag fly.