Jeg har altid hadet de små oversaltede-bouillon-sataner og synes at hjemmelavet bouillon er skønt! Og det er utrolig nemt.
 |
| Klar til at komme i fryseren |
Det at skulle skære en rå kylling i stykker for så at lave delene separat synes jeg er lidt ærgerligt. Kød bliver
altid saftigere af at blive tilberedt på benet. Hvis man (som jeg) bruger resterne af en ovnstegt kylling, får man både det møre og saftige kød til middag, og kan efterfølgende smide alle ben og rester i en gryde og så har man en lækker bouillon der kan fryses eller gemmes i køleskabet og bruges til de næste middage. Det kan endda give bouillonen en dybere smag idet kyllinge-smat og sky fra ovnstegningen optages i smagen.
Det smarte ved bouillon er, at man stort set altid kan lave den af hvad man har i køleskabet. Det er meget få af ingredienserne der er absolut nødvendige og langt de fleste kan erstattes af noget lignende. Der skal dog altid en form for løg i. Stort set alle slags rodfrugter dur og det samme med urterne.
Lige i dag har jeg brugt skrog, ben og rester fra to poussiner (lækre saftige mini-kyllinger). Og det kan også sagtens bruges. Hvis man har overskud kan man være grundig og pille alle kødrester af skroget, men der sker ikke noget ved at der er lidt kød på benene (hvis man som mig ikke orker at alting skal være perfekt, nydeligt og langtrukkent).
Saml straks resterne i dit køleskab, kast dig ud i det og let your freak flag fly!