mandag den 25. juli 2011

Sukkerfattig og skøn gullerodskage

Sukkerfattig gullerodskage med rosiner og mandlerSå var det lige at der i et blad dukkede en opskrift på en lækker og sund gullerodskage op. Sunde og sukkerfattige kager er ellers ikke noget jeg er særlig vild med. Jeg synes, at hvis man virkelig skal have kage, så skal den have hele armen. Men jeg må indrømme at denne her kage er en af de bedste kager jeg har smagt, selv når jeg tænker på dem med masser smør og sukker.

I kagen er der rosiner som søder og mandler som tilføjer lidt crunch og ekstra konsistens.

Opskriften er usædvanlig fordi den meget nemt kan laves om og der nemt kan tilføjes nye ingredienser. Den kan genopfindes og er virkelig velegnet til eksperimenter. 

At eksperimentere med opskrifter og lave lidt om her og der, er noget af det jeg synes er allersjovest. Når jeg skriver nye opskrifter ind i min mad-notesbog gør jeg altid plads i siden til at notere efterhånden som jeg laver den igen og igen. Lidt af en nørd har man vel lov at være.

Vil du se opskriften så klik på linket herunder:

onsdag den 20. juli 2011

Syrlig og skøn sommer-mirabelle-syltetøj

MirabellemarmeladeHvert år plyndrer jeg mirabelletræet her ved sommerhuset på Sejerø og laver en ordentlig omgang syltetøj. Mirabeller smager skønt og syrligt og det er lige den slags syltetøj jeg bedst kan lide.

Det er noget af det bedste ved sommer at kunne lave syltetøj med hjemmeplukkede frugter og bær. Desværre er de skønne brombær ikke helt klar endnu og eftersom jeg skal til at komme tilbage til byen snart, så blir der ingen brombærsyltetøj og/eller crumble i år.

Hold kæft hvor lyder jeg egentlig irriterende overskudsagtig og glad. Hvilket jeg faktisk overhoved ikke er... Men sådan kan tingene jo snyde.

Nå, herunder får i opskriften på mirabellesyltetøj hvis i også har et dejligt træ stående i haven. De frugter der kun lige er begyndt at få farve kan sagtens bruges. Bare sørg for at hele din kurv ikke er fyldt med helt umodne mirabeller.

mandag den 11. juli 2011

Hæklet halskæde

Hæklet halskædeSå har jeg endelig fået taget billeder af en hæklet halskæde jeg lavede for noget tid siden. Jeg kunne ikke dy mig og tog billedet på det skønne grønne græs i haven ved sommerhuset på Sejerø. Uh et dejligt vejr det er!

Jeg nyder at få lidt frisk luft og efter det regnskyl vi havde i København er det godt at komme lidt væk fra oversvømmede kældre og bilos.

Jeg arbejder nu på en nålepude som er en blodig afhugget finger som man så kan sætte sine nåle i. Ja lidt makabert kan man vel kalde det, men sjovt. Lige på trods af at jeg lavede en kæmpe fejl som gjorde mig så irriteret at jeg måtte starte forfra efter 3 dages arbejde. Men sådan går det og jeg er i godt humør over at det nu bliver helt rigtigt og bestemt brugbart.

Vil du se hækleopskriften på halskæden ovenfor, så se herunder:



onsdag den 29. juni 2011

Byens-bedste-burger-eksperiment

Min søster og jeg har kastet os ud i et eksperiment der handler om at finde Københavns bedste burger. Det er et projekt der giver meget nydelse, godt humør og mæthed! Vi har nu prøvet 3 steder og Burger & Bun er min yndlings indtil videre. (Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket nederst.)

Burger & Bun
Istedgade 60, 1650 KBH V

Hvad sker der når bagmændende for michelinrestauranten Kiin Kiin bestemmer sig for at de er trætte af dårlige burgere? De sætter sig selvfølgelig for at lave en rigtig amerikansk burgerbar hvor der lægges vægt på økologi, hjemmelavet dressinger og gode sesamboller!

Menukortet på Burger & Bun er meget simpelt. Du kan vælge imellem 4 burgere og kan få pomfritter og milkshake oveni hvis du vil. Jeg synes at et simpelt menukort er utrolig tiltalende. Men hvis kortet og udvalget er simpelt skal detaljerne være gennemført. Og det er de!

Burgerbaren er flot og når du åbner din stribede papirspose finder du dine burger pakket pænt ind med et papirsbånd om hvorpå der står hvilken burger der gemmer sig derinde. For mig er der en magi i at pakke dejlig mad ud det ødelægges normalt af at man er flere der har bestilt sammen, at man pakker den forkerte ud og så skal bytte rundt. No more!


Man kan smage at bollen er hjemmelavet, den økologiske danske hakkebøf er saftig og tilpas rosa i midten og den hjemmerørte mayo, ketchup, sprød bacon og de hjemmelavede bløde løg vidner om, at der er blevet lagt omtanke og kærlighed i hvert element af burgeren. Der er masser grøntsager i (meget mere end jeg har mødt nogle andre steder!) og alt er friskt, sprødt og lækkert. Man kan mærke der er nogen der har gjort sig umage med den!

Du kan få bragt deres burgere ud gennem Cofocos udbringningsservice og Burger & Bun har åbent hver dag året rundt. Helt klart et plus! Selvom nogle vil mene at priserne er af den høje slags opvejes dette bestemt af den gode kvalitet. Det er pengene værd!

Den eneste indsigelse jeg har er, at der er lidt for meget mayo i og den kan være lidt svær at spise da der er så meget i. Men altså hvis bare man havde lidt tømmermænd så var der ikke noget at brokke sig over. 4 STORE stjerner til Burger & Bun!

Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket herunder:

lørdag den 25. juni 2011

Peanutbutter cookies til arbejdsholdet!

Så er jeg i sommerhus på Sejerø med hele banden af børn som jeg er vokset op med OG deres kærester. Det er en gave fra os alle sammen til min mor, at vi kommer en weekend og er arbejdskraft så hun kan få malet vinduer, lavet tag og hegn.



OG eftersom at det med fysisk arbejde jo ikke lige er mig (pyha det er alt for hårdt og anstrengende), ja så har jeg straks sagt HELLE for at være den der bager kager og brød. Hurra!

Fuglene pipper, der er hamren i baggrunden, den hjemmelavede hyldesblomstsaft er færdig, der er hygge i luften og hunden kigger længselsfuldt efter harer, fasaner og andre sjove dyr. Ja idyllisk kan man kalde det.

Nu er der lavet peanutbutter cookies til arbejdsholdet. Jeg kan rapportere at de er glade (altså arbejdsholdet, ikke småkagerne)!

Hjemmelavede peanutbutter cookies
Hurra for peanutbutter og chokolade!

Disse cookies er det man vil kalde en 'indulgence'. Man spiser ikke mange da de er heftige på sukker, smør og peanutbutter - men de er det hele værd!

Vil du se opskriften så klik på linket herunder.

onsdag den 22. juni 2011

Dårlige dage og omeletter

Kender i det når man har en dårlig dag og faktisk synes at alt er rimelig irriterende?!

I dag hader jeg fx:

- at man ikke kan få lov at være B-menneske uden at få dårlig samvittighed fordi man er 'fornuftig hvis man går tidligt i seng'
- pigen der laver min kaffe så den altid smager for bittert
- folk der taler så højt i mobiltelefon at man ikke kan høre sig selv tænke
- folk der kalder sig komikere men ikke er spor sjove!
- bumser!
- når der ikke er noget i fjernsynet der er værd at se. Tænk hvor meget dårlig tv der findes!
- at man skal opføre sig på en bestemt måde i et samfund, gøre nogle bestemte ting og udvikle sig på en bestemt måde - ja samfundsnormer i det hele taget!
- folk der dytter uden grund! (what the f?&%!)
- dårlige dage og sygdom! (what the f?&% igen!)
- tv-serier der arbejder med 'to be continued'!
- omelet og rugbrødsmadder til aftensmad (meget utilfredsstillende!)

Ahhhh... Det havde jeg lige brug for at komme af med. Nu går det faktisk lidt bedre...