tirsdag den 23. juli 2013

Træklemmer med washitape

Her er et virkelig hyggeligt sommerprojekt som er nemt at lave, og som oven i købet kan gøre vaskedagen lidt dejligere. Og det er ikke så tit man kan sige det.


DIY. Træklemmer med udsmykning. Washitape. Papirtape tutorial.

DIY. Træklemmer med udsmykning. Washitape. Papirtape tutorial.


Jeg har beklædt nogle træklemmer med washitape (papirtape). Wahitape er utrolig smart, og det kan fås i alle mønstre og farver. Det kan nemt tages af igen, så længe det ikke er lakeret eller har fået decoupagelim. Det kan bruges til at udsmykke stort set alt.


Det er vældig nemt!


Du skal bruge:

  • Træklemmer
  • En klud
  • Washitape i ønsket farve og mønster
  • En saks
  • Decoupagelim
  • En pensel

  1. Brug kluden til at tørre træklemmerne af så der ikke er støv.
  2. Placer washitapen på klemmen og klip overskydende tape fra. Dette gøres på begge sider.
  3. Brug fingrene til at fjerne eventuelle rynker i tapen.
  4. Tag penslen og påfør et lag decoupagelim.
  5. Lad limen tørre og påfør så også et lag på den anden side af klemmen.
  6. Når limen er helt tør kan klemmerne bruges.


Hurra for sommer og nemme hyggeprojekter!

torsdag den 18. juli 2013

Elefanten og Holger

Der er en dreng der hedder Holger. Og Holger skal have en gave af min søster. Så jeg har givet hende noget helt særligt, noget som jeg håber falder i Holgers smag. Mit første stumpworkbroderi som jeg vil kalde for "Elefanten og Holger".

Stumpworkbroderi. Elefant med wired fabric based elements.

Dette er faktisk et broderi-kit, et som jeg købte, da jeg bestemte mig for at stumpwork broderi skulle være det næste jeg gerne ville lære. Et kit er nemlig et virkelig godt sted at starte, når man skal prøve en ny teknik. På den måde er alle de rigtige materialer til rådighed, og en vejledning gør (for det meste) tingene lettere at forstå! Jeg improviserede dog også lidt, så nogle af detaljerne i baggrunden er tilføjet til det oprindelige design.

Stumpwork broderi er en broderiteknik som var særlig populær i det 17'ende århundrede. Broderiet består af dele der er "padded" enten med filt eller vattering, så broderiet bliver højt. Dele af broderiet kan være "wired fabric based elements". Disse dele stikker ud af broderiet, og er rigtig sjove at lave. Der er rigtig mange små detaljer og sting i  et projekt som dette, og man skal have fikse fingre.

Stumpworkbroderi. Elefant. Detached buttonhole filling.

Her ses elefanten som er lavet af flere lag af filt der syes ned. Ovenpå dette filt syes "detached buttonhole filling". Stingene er som små masker der er kædet sammen. Alle detaljerne er syet på efterfølgende, én efter én.

Stumpworkbroderi. Grønne blade. Detached wired fabric based elements. Embroidery.

Ovenfor kan man se bladene tæt på. Det er et stykke stof med wire syet i kanten, som er broderet og derefter klippet ud. Enden af wiren er så ført igennem stoffet, og den fæstnes så på bagsiden. På billedet herunder kan man se hvordan både bladene og elefantens øre stikker ud af broderiet. Meget sejt! Altså for en broderinørd som mig.

Stumpworkbroderi. Detached wired fabric based elements. Embroidery.

Stumpworkbroderi. Palmetræ. Detached buttonhole filling. Embroidery.

 Detaljerne på palmetræet, udsigten og murstenene er improviseret. De er henholdsvis lavet med buttonhole filling, franske knuder og vævet.

Stumpworkbroderi. Franske knuder. French knots, detached buttonhole filling, weaving embroidery.

Hurra for broderinørderi, Holger og sommer!

søndag den 7. juli 2013

Stumpwork biller. Kryb og kravl!

Jeg har længe gået og flirtet med ideen om stumpwork. Jeg har lavet research, købt bøger, materialer og endda et kit.

Det er min erfaring at det altid er en god ide at starte med et kit, når man skal lære en ny metode eller broderistil. Så har man en pakke med de instruktioner og materialer der skal bruges. På den måde kan man komme igang med at afprøve teknikkerne, og dermed også se om man synes det er sjovt. Det kit jeg har syet får i snart at se...

Dette billeprojekt var nr 2 på min liste. Jeg anskaffede mig en bog som hedder "The Stumpwork, Goldwork and Surface Embroidery Beetle Collection" af Jane Nicholas. I den er der de smukkeste broderede biller i alle former og farver.

Så jeg satte nogle æselører i bogen, og sammensatte et lille broderi med nogle af de fine små kryb. Jeg tilføjede små myrer og biller lavet af perler og tråd for at fylde lidt ud.

Broderi. Stumpwork biller og myrer. Stumpwork beetles, ants, bugs.
Stumpwork biller på grønt stof med perlebroderi

Broderi. Stumpwork fungus beetle. Woven plated stitch.
Fungus beetle - woven plaited stitch

Broderi. Stumpwork Ground beetle. Backstitched chainstitch.
Ground beetle -  kroppen er chainstitch med backstitch.
Hovedet er lavet af padded satin stitch.

Broderi. Stumpwork Jewel Beetle. Spider web stitch.
Jewel Beetle - Whipped spider web stitch

Broderi. Stumpwork bille af perler og shisha stitch
Billen her er en oval perle der er fæstnet med shisha stitch.
Dette sting bruges i indiske broderier til at sy små spejle fast.

Broderi. Stumpwork Rove beetle. Satin stitch, open chain stitch, french knots.
Rove Beetle - Satin stitch, open chain stitch, french knots.

Broderi. Stumpwork Weevil beetle. French knots, padded satin stitch.
Weevil - French knots, padded satin stitch


God søndag og let your freak flag fly!


mandag den 24. juni 2013

A series of stitches: Ladder stitch

Som sagt er jeg ikke frisk for tiden, og det betyder altså at der er lidt længere mellem indlæggene her på bloggen. Men i dag er jeg klar med en tutorial for endnu et dejligt og anvendeligt broderisting: Ladder stitch.

Broderisting tutorial. Vejledning med billeder. Ladder stitch.


Husk at man kan finde alle mine tutorials for broderisting i fanebladet "A Series of Stitches", lige under Leas lille verden billedet øverst på siden.

søndag den 9. juni 2013

Fra en ven

Når man har det rigtig fysisk dårligt og er sengeliggende, så er det svært at blive opmuntret og få ny energi.

Men det sker altså at en ven laver noget så fint, at man ikke kan andet end at føle sig set.

Sikke en ven at have.




Superhelte alfabetet i korssting. Tada!

Langt om længe er mit amerikanske superhelte broderi færdigt. Jeg har arbejdet i lang tid på dette. Desværre driller mit helbred mig for tiden, så det hele går lidt langsomt, og der har derfor ikke været et indlæg i nogen tid.

Jeg har længe gået og kigget på dette korsstingsmønster, som man kan købe hos Etsy. Hvis der er nogen der skulle have lyst til at kaste sig ud i et korsstingsprojekt af proportioner, ja så kan man finde linket lige her. Og skulle man have lyst til at se flere af Jacqueliness fine mønstre, kan man finde dem her i hendes shop Wee Little Stitches.






Fra starten af bestemte jeg mig for, at jeg skulle lære noget om hver enkelt superhelt inden jeg gik igang med at sy dem. På den måde har jeg lært alverdens sjove og skæve facts, og kan nu nemt holde et foredrag.



Vidste I fx at: 


Robin første gang optrådte i en tegneserie i 1940. Han er altså 73 år gammel.

Wonder Woman blev anset som den første kvindelige superhelt der var lige så stærk og sej som de mandlige. Hun blev anset for at være et feministisk ikon. Og under anden verdenskrig bekæmpede Wonder Woman faktisk nacisterne i sine tegneserier.

Oracle (Barbara Gordon) var faktisk Batgirl inden hun blev skudt af Jokeren og endte i en kørestol. Senere udtalte DC comics at de ikke syntes de selv havde behandlet hendes karakter med respekt, men derimod brugt hende som en sidehistorie for at vise, at dem som er tæt på Batman også kunne rammes.

John Stewart (Green lantern i 1970) var den første afroamerikanske superhelt. Jeg valgte derfor at ændre en smule på mønsteret, bare så den del af historien kom med.

Daredevil og Elektra som står ved siden af hinanden på broderiet har haft en længere kærlighedsaffære.



Og sådan kunne jeg blive ved. Superhelte er inspirerende, sjove, spændende og intressante. De handler om nogen der overkommer noget svært, udvikler sig, oplever et eventyr, skal klare en opgave og må ofre og yde. Helt personligt rammer temaerne plet for mig. Særligt når man som mig er syg hele tiden, og når man ikke kan alt det man gerne vil. Så er det slet ikke så dumt at se op til nogen der er stærke og vedholdende.

Tadada-daaa-da-daaaa!