![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0JvNVFJGZqgWMPK8UANHl_V6cJ2zvCpqGRW58R24Par7WkzYGzi3wPX8ZB4IGppfkcBbQcXVQj62Gtu9uhAw7wuzgH_OXl4vJav4gxm3ajpAR5whf7HLjorTh5_B8FX2inKKabyrEIw/s320/Ruth+Tab+-+coniodspores.jpg)
Hun hedder Ruth Tabancay og har oprindeligt en uddannelse inden for bakteriologi. Hun arbejdede i et laboratorium og uddannede sig siden videre og arbejdede som læge. Senere begyndte hun så at uddanne sig inden for tekstilkunst og brugte sin viden om begge fag til at skabe noget nyt. Hun arbejder nu som kunstner og væver tekstiler, laver patchwork, broderi og filtning.
Et gennemgående tema i hendes kunst er mikroorganismer og celler. De vævede tekstiler ligner virkelig noget der findes i menneskets krop, noget som kun flygtigt kan betragtes igennem et mikroskop.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4V67rDxLigddUW4UhyWr97crrd8kjVzBjoRGVmR0SR2K9bD8yqopnAxuVOhK-eowhz6A6w-eEiLE4bcnqSn2_QhxsBZgnHRSyphG6nxn7uPPvzZT5OrqDK9mqInQfYiewKIgFQBJNLg/s320/Ruth+tab+-+asleep-detail.jpg)
Der er ét bestemt projekt hun har lavet som taler højt og klart til mig! Det hedder "What linens know". Ruth har taget gamle og fine stykker linned, nogle med fine sammentrækssyninger og nogle med broderede detaljer. Herefter har hun med nål og tråd broderet på dem således:
Jeg kan ikke andet end at smile når jeg ser de fine sting og jeg synes det er sådan en sjov ide! Det minder altså én om at man kan finde inspiration til sytøj overalt! Selv i de grimme pletter på dugen og blodpletterne på yndlingstrøjen!
Tak til Ruth Tabancay og til jer andre: go on and let your freak-flag fly!
Hvor er dette her sjovt ! Jeg har først lige set dette indlæg nu Genialt og ogsåbflot synes jeg
SvarSletKnus fra mig næsten mor
Tak Sara! Det var også et sjovt indlæg at skrive :o)
Slet