Sikke en mærkelig tid vi lever i! Midt i virus, social afstand og uro er der ikke noget der hjælper mig bedre end at bruge mine hænder. Så jeg kaster mig frådende over nye opskrifter og projekter.
Jeg kan anbefale denne søde opskrift fra Etsy, som har resulteret i to søde hæklede kaniner med store ører. Jeg synes den største er mest vellykket eftersom jeg fik gravet nogle sikkerhedsøjne frem fra gemmerne. Men begge er virkelig fine og bløde.
Jeg brugte noget garn jeg havde liggende i restkassen (Baby Merino fra Drops). Til den lille brugte jeg 1 tråd garn og hæklenåle i str 2,5 og 3 og til den store kanin brugte jeg to tråde garn og hæklenåle i str 3,5 og 4.
Så hvis du sidder derhjemme og mangler noget at lave, så husk at du altid kan hækle en kanin. Altså bare fordi.... hvorfor dog ikke!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar