mandag den 8. december 2014

Pause...

Desværre er jeg for tiden midt i en håndarbejdskrise. Jeg har brug for en lille pause fra det hele, og indtil inspirationen rammer mig igen holder jeg også pause her på bloggen.

Men frygt ej, jeg vender tilbage igen når strikkepindende og broderinålene er i bevægelse igen. Jeg ved ikke hvornår det sker, men indtil da kan man altid kigge igennem gamle indlæg og opskrifter!

God december alle sammen!

fredag den 14. november 2014

Julemarked..... Nu' det jul igen!


2 kreative sjæle i min omgangskreds holder et overskueligt, hyggeligt juleloppemarked i deres smykkeværksted.


Jule pop-up loppemarked den 17.18.19. 20. nov fra kl 14-20


I anledningen af julens festlige komme, holder vi jule-pop up loppemarked, hvor vi sælger alt fra smykker og smykkedele, cd'er, hjemmestrik, sælskindsting, sommerfuglesamlinger, kage, saml selv julenisser, dukketøj, loppeting, trofæer, perler og diamanter. Der vil også være et bord hvor du selv kan lave dine julegaver, hvis du ikke finder noget der lige falder i din smag. Kom og bliv totalt overrasket og medbring kontanter. 

Kærlig hilsen
Mari Keto og Lene Marie Gotholdt.


Adressen er: Vejrøgade 1, kld, 2100 Østerbro



torsdag den 30. oktober 2014

mandag den 29. september 2014

Kagemænd og julehjerter a lá Lea

Jeg arbejder stille og roligt derudaf med mit Bloody-X-mas tema. Min drøm er at jeg et af de næste år har nok julepynt til at pynte et juletræ udelukkende med blodigt og rebelsk julepynt. Men det er et omfattende projekt, og derfor glæder jeg mig meget over at have lavet 4 nye stykker pynt til samlingen. Denne gang blev det til halvspiste og maltrakterede kagemænd og anatomiske julehjerter!

Julepynt med humor. Halvspiste kagemænd og anatomiske julehjerter. Korsstingsbroderi på plastik kanvas.

Julepynt med humor. Anatomisk julehjerte i korsstingsbroderi på plastik kanvas.

Julepynt med humor. Halvspist maltrakteret kagemand i korssting broderi. På plastik kanvas.

Alle delene er lavet på plastik kanvas, som derefter er klippet ud og syet sammen. For at se mønstrene jeg har lavet, kan man klikke på linket herunder. Hvis der er nogle problemer med at se og læse mønstrene, så kontakt mig endelig eller skriv til mig i kommentarfeltet nederst på siden.

torsdag den 18. september 2014

Dirty and filthy!

Da jeg forleden shoppede rundt i én af mine yndlings håndarbejds-webshops Sew And So, fandt jeg noget sjovt. Rico laver forskellige håndklæder, klude og vaskehandsker med indsyet Aida panel, så man kan lave korssting på dem. De inspirerede mig til at lave disse sjove vaskehandsker.

Vaskehandsker med sjovt korsstings broderi. Filthy pig og Dirty monkey.Gratis korsstingsmønstre.

Vaskehandske med sjovt kortsstingsbroderi. Filthy pig. Gratis mønster.

Vaskehandske med sjovt kortsstingsbroderi. Dirty monkey. Gratis mønster.


Hvis nogen derude også kender en lille beskidt gris eller abe som fortjener et broderi, så kan man finde mine mønstre herunder.

torsdag den 4. september 2014

I'm silently judging your grammar...

Forleden satte jeg mig for at finde på et lille broderi til min lille far. Han er en mega bogorm og arbejder ofte på forskellige uddannelser som eksaminator og censor. Han retter specialer i lange baner og vejleder ofte.

Han er en af de mennesker som er virkelig god til grammatik, og hvis man laver en grammatisk fejl, så kan man godt regner med at få en kommentar med på vejen. Så da jeg så dette mønster hos "Nerdy Little Stitcher" på Etsy, så vidste jeg at det var det han skulle have.


Korsstingsbroderi i mange farver. I'm silently judging your grammar. Korssting, broderi, humor.


Dette skilt kan nu stå på hans skrivebord og gøre de kære små studerende endnu mere nervøse! Muahahaha! (Evil laugh)