Min søster og jeg har kastet os ud i et eksperiment der handler om at finde Københavns bedste burger. Det er et projekt der giver meget nydelse, godt humør og mæthed! Vi har nu prøvet 3 steder og Burger & Bun er min yndlings indtil videre. (Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket nederst.)
Istedgade 60, 1650 KBH V

Burgerbaren er flot og når du åbner din stribede papirspose finder du dine burger pakket pænt ind med et papirsbånd om hvorpå der står hvilken burger der gemmer sig derinde. For mig er der en magi i at pakke dejlig mad ud det ødelægges normalt af at man er flere der har bestilt sammen, at man pakker den forkerte ud og så skal bytte rundt. No more!
Man kan smage at bollen er hjemmelavet, den økologiske danske hakkebøf er saftig og tilpas rosa i midten og den hjemmerørte mayo, ketchup, sprød bacon og de hjemmelavede bløde løg vidner om, at der er blevet lagt omtanke og kærlighed i hvert element af burgeren. Der er masser grøntsager i (meget mere end jeg har mødt nogle andre steder!) og alt er friskt, sprødt og lækkert. Man kan mærke der er nogen der har gjort sig umage med den!
Du kan få bragt deres burgere ud gennem Cofocos udbringningsservice og Burger & Bun har åbent hver dag året rundt. Helt klart et plus! Selvom nogle vil mene at priserne er af den høje slags opvejes dette bestemt af den gode kvalitet. Det er pengene værd!
Den eneste indsigelse jeg har er, at der er lidt for meget mayo i og den kan være lidt svær at spise da der er så meget i. Men altså hvis bare man havde lidt tømmermænd så var der ikke noget at brokke sig over. 4 STORE stjerner til Burger & Bun!
Vil du se mine anmeldelser af Haché og Halifax så klik på linket herunder: